Her 2,5 dage inden CES-udstillingen åbner hersker der endnu kaos i udstillingshallerne. Men 3 trends synes klar for 2014…
Las Vegas Convention Center – og flere af byens hoteller – danner i den kommende uge rammen om årets store elektronik-udstilling: CES (Consumer Electronics Show).
CES er den toneangivende udstilling i verden indenfor hjemmets elektronik og indhold. Det er her at årets nye produkt-serier præsenteres, årets trends udstilles og prototyper for kommende produkter vises frem.
Her 2,5 dage inden dørene slåes op til CES 2014 tog vi et kig indenfor i de “hellige haller”, for midt i et kaos af håndværkere, dekoratører, teknikere, flyttefolk mv. at forsøge at spotte hvad udstillingen vil handle om denne gang.
Trends 2014
Det vi så var en bekræftigelse af 3 tidligere omtalte trends:
- TV skal være buet nu
- 21:9 tilnærmet biografformat vender tilbage
- 4K, 4K, 4K og atter 4K
Hvis du gik og troede at buede TV blot var en modedille, så vent at se til nyhederne fra CES præsenteres. Det er ikke kun Samsung og LG der har buede TV med, en del flere byder ind. Dette incl. TV-fabrikanter som Toshiba og kinesiske TCL Thomson.
Det 21:9 format til TV, som Philips begravede tidligere, vender tilbage på CES. Både Samsung og LG, og muligvis andre producenter, er klar med deres bud på 4K UHD TV i 21:9 tilnærmet biograf-format.
Den sidste synlige trend i hallerne er måske næppe nogen overraskelse, nemlig den med at 4K er på vej. Men på CES er der 4K UHD her, der og allevegne. Det er samtidig her at Netflix og YouTube fortæller om deres planer, for at få 4K-indhold ind i TV-apparaterne.
Danske producenter også på CES
Enkelte af billederne nedenfor er fra Hotel Venetian, hvor bl.a. Bang & Olufsen og Podspeakers by Scandyna holder til.
Billederne her nedenfor kan afspilles som et slideshow, blot tryk på et af dem for at starte det.
Hvis du undrer dig over hvorfor standene fra Samsung, Sony og LG virker tildækket, så er det rigtigt nok. De er afskærmet, så man ikke kan se hvad de stiller op derinde.
Se også: CES-reklamerne giver smugkig på nyheder
Se også: CES-reklamerne giver smugkig på nyheder