Netflix? direktør Reed Hastings havde travlt mandag på CES. Han dukkede nemlig op med gode nyheder på både LGs og Sonys pressemøder.
Vi havde allerede hørt rygterne om at den kommende sæson 2 af ?House of Cards? ville blive udbudt på Netflix i 4K. Det viste sig at være rigtigt, ligesom det viste sig at være korrekt, at man til at starte med kun ville kun se det på smart-TV?er.
Det annoncerede Hastings mandag morgen ved LGs pressemøde. Udfordringen er, at det ikke er alle de nuværende Netflix-kompatible bokse, der kan håndtere Netflix? 4K-codec. Men streamingtjenesten har alliereret sig med et par Smart-TV-producenter, der vil tilbyde modeller, hvor codec?et følger med. Og det var grunden til at Hastings dukkede op på LGs pressemøde, så han kunne annoncere, at ?House of Cards? sæson 2 ville blive tilbudt i 4K.
Men senere på dagen fandt vi så ud af, hvem den anden producent var, som ville tilbyde Smart-TV?er, der understøtter Netflix-codec?et. Det er Sony, for Hastings dukkede nemlig også op til Sonys pressemøde, hvor han havde en overraskelse med. Den populære serie ?Breaking Bad? vil være tilgængelig i 4K, når Netflix skyder initiativet i gang senere på året.
Og dermed kan kritikken om manglende 4K-indhold så småt begynde at forstumme.