?Apple? og ?Patent? er to ord, der har stået i samme sætning mange gange i løbet af de seneste år.
Måske er der dog snart lys for enden af tunnelen for dem, som er trætte af at høre om de mange patentstridigheder, som firmaet har været involveret i.
Først og fremmest har en appelret i USA netop stadfæstet en dom, der kom fra ITC (International Trade Commission) sidste år. ITC er den statsmyndighed, der varetager import og eksport i USA, og da Apple får deres ting samlet i Kina, er det ITC, der behandler disse patentsager.
ITC fandt sidste år, at Apple ikke havde forbrudt sig mod et patent, som ejes af Motorola Mobility, der nu ejes af Google. Patentet beskriver en ?metode og maskineri i et trådløst kommunikationssystem, der kan styre leverancer af data?. Det mente ITC ikke overraskende var en alt for bred beskrivelse til at nogen kunne have patent på det, og dømte derfor til fordel for Apple. Og det er denne dom, der nu er blevet stadsfæstet af en appelret i USA. I en pressemeddelelse fortæller Google, at de er ?skuffede? og ?overvejer deres muligheder?.
Samtidig har Apple og Samsung besluttet sig for at prøve at sætte sig ned og tale om tingene med en fredsmægler. Det meddelte de to firmaer i torsdags i forbindelse med indsendelsen af nye dokumenter i den lange patentstrid mellem dem. ?Topmødet? skal finde sted inden 19. februar.