Forside * Nyheder

Mirroring til Chromecast kan være på vej i Android


Da Chromecast kom ud, var der mange, der undrede sig over, at mirroring ikke var en del af konceptet.


Man kan ?caste? fra sin Chrome-browser på en computer, men det er sådan cirka også det. Skærm-mirroring ville være et kæmpe salgsargument for den lille HDMI-nøgle.


Men nu ser det faktisk ud som om, den funktion kan være på vej. Det er endnu engang Chromecast-guruen bag AllCast, Koushik Dutta, der er på spil.


Han har spottet noget kode i en Android 4.4.1-patch, der angiveligt er et par API?er til video-capture fra skærmoutputtet, bygget ind i Android. Det ville betyde, at man også fra en Android-tablet eller en Android-telefon vil kunne spejle dens skærm på et TV.


Koushik Dutta har dog analyseret sig frem til, at det kun er Google selv og deres OEM-partnere, der har adgang til API?en, så han kommer ikke selv til at bygge noget sjov software, der f.eks. kan lave mirroring mellem en Android-telefon og en AppleTV.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.