Forside * Nyheder

Xbox One og PS4 vil knække Internet


 


Blue Coat Systems er ikke bange for at råbe ulven kommer. Og nu har de gjort det igen.


Ifølge The Register mener firmaet, at Internet nu er i fare for at blive totalt ødelagt af?Xbox One og PlayStation 4.


Efter lanceringen af Xbox One i USA i dag er de to mest populære spilkonsoller nu på vej ud til kunderne i stride strømme. De to konsoller bruger mere Internet-data end deres forgængere, og efterhånden som flere og flere spil anvender nettet og skyen til at fungere, kommer nettet under alvorligt pres ? mener Blue Coat i hvert fald.


Det skal dog siges, at Blue Coat også mente, at Internet ville bryde sammen under VM i fodbold i Sydafrika, hvilket jo ikke ligefrem skete. Dengang mente de, at de mange videostreams fra kampene ville få det hele til at bryde ned.


Blue Coat er derudover, ifølge organisationen Journalister Uden Grænser, også kendt for at være et blandt fem firmaer, der har hjulpet den kinesiske regering med at spionere på kinesernes internetadfærd.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.