TEST: Sony Xperia Z1

Stærk, smuk og STOR: Kan Sonys Xperia Z1 leve op til hypen? Er det 20.7 megapixels kamera godt nok til at konkurrere med Lumia 1020?

Der var en del hype om Sony Xperia Z1 op til dens lancering, og det var der god grund til. Med et 20,7-megapixels kamera baseret på Sonys Cybershot-teknologi er Xperia Z1 den mest kamera-fokuserede smartphone efter Nokias Lumia 1020, og billederne kan endda tages under vand, for smartphonen er vandtæt.

Men kan den leve op til hypen?

Første indtryk

Der er ingen tvivl om at Xperia Z1 er en meget, meget smuk telefon.

Dens sorte glasdesign gør den unik blandt smartphones på markedet lige nu, og små detaljer som den elegante sølvramme og det velplacerede Sony-Logo gør det ikke værre. Og så er power-knappen også ganske speciel.

Det er en power-knap som ligner dem, man kan finde på Sonys audio-produkter, med det velkendte on/off-symbol på. En fed detalje, også selvom den stikker lidt ud, hvilke formentlig vil genere nogle.

Knapperne på siden er ud over power-knappen meget diskrete, men man opdager hurtigt, at der er én knap mere, end der plejer at være på Android-smartphones.

Sony har nemlig været så fornuftige at inkludere en dedikeret udløserknap á la den, man finder på Windows Phones. Det er en rigtig god idé, og det hjælper med at gøre kamera-oplevelsen med smartphonen bedre.

Mere herom senere.

Det trækker dog lidt ned på det gode design, at alle portene på telefonen er dækket til med en flap, der sidder fast i en enkelt strop. Den slags falder erfaringsmæssigt af lynhurtigt, og da disse formentlig er sat i verden for at gøre Z1’eren vand- og støvtæt, kan det blive ret fatalt, hvis de falder af.

Så ryger Z1’erens IP 58-certificering, der viser at den kan befinde sig på 1 meters dybde i 30 minutter uden at tage skade, sig en tur. Vandtætheden blev i øvrigt testet ved at smide Z1’eren ned i en kande vand. Og det skete der ikke en døjt ved.

Taget i betragtning, at man nok oftere vil komme ud for at tabe sin telefon ned i en fyldt håndvask end at ringe hjem til mor på 1 meter dybt vand, må beståelsen af kande-testen tale til Z1’erens absolutte fordel.

Så er der dog en anden ting, man desværre også lægger mærke til, når man får Z1 i hånden første gang.

Den er altså ret stor. Med en højde på 14,4 centimeter lægger den sig mellem f.eks. en GALAXY S4 og en GALAXY Note III, og er altså på vej mod phablet-størrelse, dog uden phablet-skærm eller ret mange af de andre funktioner, man køber en phablet for.

Skærm

Z1’erens skærm er både en af dens styrker og dens svagheder. Når man køber en stor smartphone og gider rende rundt med en stor plade i lommen, er det jo fordi, der som regel følger en tilsvarende stor skærm med.

For mange af os er det ganske enkelt nemmere at taste på en større skærm, fordi skærmtastaturet har mere plads at brede sig over, og der er mange andre praktiske grunde til at ville have en stor skærm på sin smartphone.

Allerhelst ville man jo bare gerne have en smartphone, der bare var én stor skærm på fronten, så der ikke var noget spildplads. På Z1 er der kolossalt meget spildplads. Til trods for, at Z1’eren er større end de fleste smartphones på markedet, har den ikke en større skærm.

Den skærm er på fem tommer, og altså den samme skærmstørrelse, som man kan få i en GALAXY S4 i en væsentligt mindre krop. LGs G2 har endda en større skærm end Z1’eren (5,2 tommer), men er 6 mm mindre i højden. Man skal med andre ord være klar på at ofre en del mere plads i lommen for at få de fordele, Z1’eren byder på.

Den gode nyhed er så, at de skærmtommer, man får, ser fornuftige ud. Sony har hentet deres X Reality-teknologi fra deres TV’er og koblet den med en TFT-touchskærm med 1080×1920 pixels opløsning og altså en pixeldensitet på 441.

De skulle også have hentet Triluminos-teknologi ind til at lave frembringe farver, men hvor meget af det, der er marketing-gas, ved jeg ikke (der er sikkert nogle her på siden, der er meget kyndigere end jeg til at vurdere dette, og kommentarer desangående modtages gerne i kommentarsporet).

Men faktum er at den her skærm præsterer en fin – men ikke lamslående – sort, der dog ikke lige frem falder i med kanten, når man ser et billede med sort ramme. Farverne er dog lidt matte i det, hvis man f.eks. sammenligner med en Lumia 1020 for fuld skrue.

Skæve betragtningsvinkler klarer skærmen heller ikke så godt. Men skal ikke vende telefonen ret meget, før tingene begynder at mudre.

Software

Z1 er baseret på Android. Den version, vi testede havde Android 4.2.2 ombord. Det skin, Sony har lagt på Android er som nævnt ovenfor super-elegant. Fordi skærmen er så god, som den er, kan Sony lidt á la iOS7 på iPhone benytte sig af tynde linjer og skrifttyper, der alligevel står knaldskarpt. Android-design kan godt blive en anelse klodset, men Sonys skin beviser, at det overhovedet ikke behøver at være tilfældet.

Sony har også været så venlige ikke at fylde telefonen med for meget bloatware, hvilket konkurrenterne hos Samsung godt kunne lære noget af. Der er dog naturligvis nogle enkelte, klassiske Sony-ting, som man forventer, når man køber en Sony-telefon.

Musikafspilleren er for eksempel ikke den standard-musikafspiller, der normalt følger med Android-telefoner. Det er naturligvis en WALKMAN.

Lyd

Hvilket bringer os videre til lyden. Der tegner sig efterhånden et billede af, at det kun er sydkoreanerne og kineserne, der ikke kan finde ud af at give lyd-elektronikken ordentlig opmærksomhed.

HTC fra Taiwan har fokuseret så meget på lyden, at de endda har puttet små forstærkere ind i telefonerne. Apple fra USA har stort set altid lydt fantastisk, for deres publikum i de kreative fag vil ikke finde sig i andet.

Nokia gjorde noget ekstra ud af lyden i Nokia 1020 og ikke mindst Amber-softwaren. Men af en eller anden grund lyder smartphones fra sydkoreanske LG og Samsung bare ad pommern til, når man sætter dem til et par ordentlige højttalere eller lytter til dem i kvalitetshovedtelefoner.

Gudskelov ved Sony jo, hvad de laver på denne front. Og den lydkvalitet, man forventer fra Sony er også til stede i Z1. Der er klar definition i top og bund og ikke skyggen af forvrængning. Signal/støj-forholdet på minijack-forbindelsen er også bedre, end man normalt finder på smartphones, hvor hvid støj ofte trænger sig på mellem afspilning af to musiknumre.

Undertegnede anmelder mener stadig, at det er en forbrydelse at lytte til musik gennem telefonens egen højttaler, men hvis man nu alligevel skal, er det faktisk et af de tilfælde, hvor Z1’erens store krop har en fordel. Der er mere resonans at hente, fordi der er mere fysisk materiale at skabe klang i. Der var heller ikke noget at klage over i forhold til lyden i højttalere under telefonsamtaler.

Kamera

Men hvis man endelig skal prioritere de forskellige features på Z1, så kommer man ikke uden om at kameraet er i fokus. Da Sony i sin tid var først til at lancere smartphone-kameraer på 13 megapixel, fik de tæv for ikke at kombinere det med et ordentligt objektiv.

Den fejl har de lært af, for der skal ikke herske nogen tvivl om, at kameraet i Z1 er noget forbedret. Vi sammenligner den med Nokia Lumia 1020, for selvom sidstnævnte har 20 millioner flere pixels på sensoren, så har de begge to store sensorer og der er gjort noget særligt ud af kameraet fra producentens side. Lumiaens er dog større, 1/1.5 mod Z1’erens 1/2.3, men begge er de langt større, end hvad der normalt sidder i smartphones.

Blændeåbningen på Z1 er f/2.0 mod f/2.2 på 1020’eren, hvilket vil sige, at Z1’eren lukker en anelse mere lys ind end Lumiaen. Endelig er brændvidden på Z1 en anelse smallere med 27mm mod Lumiaens 26mm. På sammenligningsbilledet nederst er Lumia-billedet skaleret ned til Z1’erens maksimale opløsning. Alle indstillinger er på auto og i maksimal opløsning.

De åbenlyse forskelle springer hurtigt én i øjnene på det to . Lumiaen har lidt mere af verden med end Z1’eren på grund af brændvidde-forskellen, til gengæld kan man faktisk også godt se, at Z1’eren hiver lidt mere lys ind end Lumiaen. Til gengæld er Lumiaen bedre til de mørke toner.

Men, som man siger på engelsk, “The devil’s in the details”, og med ovenstående specifikationer taget i betragtning, er det ikke spor mærkeligt, at Lumiaen klarer sig bedre, når vi zoomer ind. Når man kommer ned i det niveau, hvor pixeleringen begynder at dukke op, er Lumiaens både mere detaljeret og glattere i pixeleringen i vinduet.

Det betyder egentlig bare, at hvis du skal printe dine smartphone-billeder ud i stor størrelse, eller skal blæse dem op på en stor skærm, vil Lumiaens billeder stå pænere. Det er nok de færreste, der har brug for at gøre det ofte, men på den anden side er disse to telefoner rettet mod et specielt publikum, og netop det publikum har måske et brugsmønster tættere på det ovenfor beskrevne.

Så hvis man er specifikt ude efter det bedste smartphone-kamera man kan få, er det stadig Nokia Lumia 1020, man skal gå efter. Vil man gerne være på Android-platformen, kan Z1’eren levere et kamera, der ikke er særlig langt fra kvalitetsmæssigt, og bedre end gennemsnittet. Men det er ikke det bedste af det bedste.

Ydelse og batteri

Et af de steder, hvor Z1’eren imidlertid virkelig rykker fra konkurrenterne er på processor-siden. Der sidder et Snapdragon 800-chipset i Z1’eren med en Krait 400 CPU på 2,2GHz. Og den kører altså som lyn og torden. I en Geekbench3-test benchmarkede den med en score på 2764 – hvilket er langt højere end dens smartphone-rivaler på Android-platformen og en anelse højere end iPhone 5S. Man skal op i Phablet-kategorien for at finde så meget processorkraft på Android.

Adreno 330-GPU’en klarer sig også fint i tests. På 3DMarks Ice Storm Unlimited-benchmark kravlede Z1’eren op på 17332. Til sammenligning ligger Samsung GALAXY S4 og roder omkring 11000, men var den hurtigste GPU-knallert på Android-molen, da den kom frem i foråret.

Der sidder et 3000 mAh-batteri i Z1, og det er et godt match til en krævende 5-tommers skærm og en hurtig CPU. Med almindelig smartphonebrug, Bluetooth kun slået til, når den skulle bruges og en del baggrunds-opgaver kørende, var der stadig 23% tilbage på batteriet ved sengetid, når den skulle i opladeren. Så man kan sagtens presse den mere end det og stadig regne med at have batteri nok til en hel dag.

Man kan dog godt undre sig over, at der ikke er et endnu større batteri i Z1’eren, dens størrelse taget i betragtning

Konklusion

Der er ingen tvivl om at Sony Xperia Z1 kan vække lykke hos folk med sans for design. Den er utroligt lækkert lavet. Når man tænder for skærmen fortsætter lækkerheden i form af Sonys Android-skin og den lethed, hvormed software kan afvikles på grund af den lynhurtige processor.

Men man kommer altså ikke rigtig ud over, at Sony har udnyttet pladsen meget dårligt. Hvis Xperia Z1 havde haft en 5,5-tommers eller 6-tommers skærm, så kunne man forstå, hvorfor den skulle være så stor, og så havde den været en lækker, lille phablet. Men med en 5-tommers skærm er den “bare” en smartphone, og en temmelig stor en af slagsen. Man kan som nævnt få mindre telefoner med større skærme og samme batterikraft. Den diminutive iPhone 5S kan endda konkurrere med Z1’eren på den front.

Dertil kommer, at kameraet er relativt skuffende i forhold til, hvor meget Sony har gjort ud af det i markedsføringen. Det er absolut et kamera, der er bedre end gennemsnittet, men det skal man også betale for i både pris og smartphonens fysiske størrelse. Og der findes smartphones derude med bedre kameraer. Bruger man sit mobilkamera til mere end Instagram, skal man nok tænke sig rigtig godt om, inden man køber en Z1.

Til en pris på 5.200 bør man nok kunne forvente sig lidt mere fuldkommenhed af en smartphone, der ellers er ret så lækker at have i hånden. Køb den, hvis du gerne vil kigge på noget pænt på skrivebordet, der samtidig leverer en høj ydelse. Hold dig væk, hvis du er bange for store telefoner.