Forside * Nyheder

Sony: Vi solgte 1 mio. PS4 i første døgn



Galleri: Se hvad der er i en PS4 box.


 


Sony fik en vild start på PS4-salget i USA. Der blev langet 1 mio. eksemplarer over disken i 1. døgn.


Fredag havde Sony PlayStation 4 premiere i USA og Canada, en uge før premieren på Xbox One, og så er det jo spændende at følge hvordan det går med salget.


Nu har Sony selv meldt ud at åbningssalget gik over al forventning. Der blev langet ikke færre end 1. mio. PS4-konsoller over disken, i de amerikanske butikker indenfor de første 24 timer.


Til sammenligning tog det PS3 to måneder at nå et salg på 1 mio. enheder i USA.


“PS4 blev designet til gamere, og vi er begejstrede over, at forbrugernes reaktion har været så fænomenal”, lyder det fra Andrew House, boss i Sony Computer Entertainment og fortsætter:


“Salget er fortsat meget stærk i Nordamerika, og vi forventer en tilsvarende entusiasme når vi lancerer PlayStation 4 i Europa og Latinamerika den 29. november. Vi er meget taknemmelige for den passion som PlayStation-fans udviser, og takker dem for deres støtte.”


Sony PS4 udkommer i Danmark d. 29. november.


Læs også: Anmeldelse af Sony PlayStation 4

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.