Forside * Fokus

PlayStation 4 – Spørgsmål og svar



Galleri: Sony PlayStation 4


 


 


PS4 spørgsmål og svar


Stor dansk PS4 FAQ. Vi har samlet alle de relevante spørgsmål om Sony PlayStation 4 i en enkelt oversigt.


Denne oversigt over spørgsmål og svar omkring Sony PlayStation 4 ventes at udvikle sig løbende.


Dette er revision 1.00


Se også: Anmeldelse af Sony PlayStation 4


 


 Generelt om PS4 


Hvad koster PS4, og hvornår kommer den?
Hvad er der i PS4-kassen ved lanceringen?
Hvilke tilslutninger har PS4?
Følger der en “strømforsynings-klods” med?
Kan harddisken udskiftes og hvilke understøttes?
Kan der tilsluttes en ekstern harddisk?
Hvor stor er PS4?
Kan PS4 stå op?
Hvilke farver kommer den i?
Hvor hurtig er PS4 i forhold til PS3?
Hvad med PS4 GPU (grafikprocessor)?
Hvornår påbegyndte Sony udviklingen af PS4?
Hvem ledte PS4-projektet?


 


 PS4 tilslutning og formater 


Hvilke skærmopløsninger vil PS4 understøtte?
Vil PS4 understøtte 4K i foto, video og spil?
Kan PS4 tilsluttes et ældre TV uden HD?
Er der analog audio eller video ud af PS4?
Skal videoindstillingerne nulstilles ved skift af TV, som på PS3?
Understøtter PS4 3D?
Hvilket diskformat bruger PS4?
Er der forskelle på PS4 Blu-ray i forhold til PS3?


 


 PS4 i brug 


Skal spil på skiver bruge harddisken?
Hvis jeg lejer et spil, kan jeg så senere købe det digitalt og beholde installationen?
Kan PS4 afspille DVD og Blu-ray film?
Kan PS4 afspille musik fra CD?
Hvor meget larmer PS4?
Kan PS4 sættes i stand-by?
Skal PS4 opdateres før brug?
Kan PS4 opdateres uden en internet-forbindelse?
Hvilke features har PS4 ved lanceringen?
Hvad mangler i PS4 ved lanceringen?
Hvor mange venner fra PSN kan være på PS4?
Kan jeg omdøbe mit online ID på PS4?
Understøttes flere brugerkonti per online ID?
Kan en under-konto konverteres til en selvstændig profil?
Er der forældre-kontrol i PS4?
Ligner menuerne i PS4 dem i PS3?
Vil PS4 understøtte temaer fra PS3?
Kan jeg undgå forstyrrelser under spil og film?
Understøtter PS4 afspilning af film fra mediaserver?
Hvilke spil er der til PS4?
Hvad koster et PS4 spil?
Kan PS4 spil til download forudbestilles?
Kan jeg spille PS3 spil på PS4?
Kan køb i PlayStation Store fra PS3 og PS Vita overføres til PS4?
Kan jeg upgradere PS3-spil til PS4?
Kan PS4-gamere spille mod PS3-gamere online?
Kan PS4 gå i dvale midt i et spil?
Understøtter PS4 brugte spil?
Skal PS4 altid være på nettet for at spille?
Forbinder PS4 ind imellem til internettet?
Skal fysiske PS4-spil godkendes?
Er der regionsbeskyttelse af PS4-spil?
Hentes systemopdateringer automatisk?
Hentes spil-opdateringer (panches) automatisk?
Kan frekvens eller tidspunkt for opdateringer indstilles?
Kan der spilles mens spilopdateringer hentes?
Kan mine digitale spil tilgås fra enhver PS4?
Hvad sker der med indholdet på den fremmede konsol?
Kan flere brugere logge på samme PS4?
Kan brugere logget ind også synkronisere automatisk?


 


 Betjening af PS4 


Batteritid i DualShock 4 controller?
Opladning af DualShock 4 controller?
Hvor mange DualShock 4 kan tilsluttes samtidig?
Hvordan parres DualShock 4 og PS4?
Kan AUX-porten bag på PS4 bruges til andet?
Hvad kan touch-pad på DualShock 4?
Hvad kan lys-bjælken på DualShock 4?
Kan lys-bjælken på DualShock 4 slås fra?
Er der et headset til PS4?
Kan spillenes lyd komme ud af DualShock 4?
Kan PS3-gamere chatte med PS4-gamere?
Hvor mange spillere kan chatte på tværs af spillene?
Kan PS4-brugere sende tale-beskeder?
Hvad kan højttaleren i DualShock 4?
Hvordan er bevægelsessensor i DualShock 4?
Vibrationer i DualShock 4?
Vil den gamle DualShock 3 controller virke på PS4?
Vil fjernbetjeningen fra PS3 virke på PS4?


 


 


 


 Generelt om PS4 


 


Hvad koster PS4, og hvornår kommer den?


Den officielle europæiske udsalgspris er ?399, omregnet er det 3000 kr.


Herhjemme er den landet omkring 3500 kroner (plus/minus). Tjek dagspriser her.


PS4 udkommer d. 29. november.


 


Hvad er der i PS4-kassen ved lanceringen?


En PS4 med en 500 GB harddisk
En DualShock 4 controller, med et micro USB kabel.
Mono headset for chat
Strømkabel
HDMI-kabel


 


Hvilke tilslutninger har PS4?


HDMI-udgang, digital optisk udgang, ethernet, to USB 3.0 porte samt AUX-stik til PS4-kamera (ekstra tilbehør).


Af trådløs er der WiFi 802.11 (b/g/n) og Bluetooth 2.1.


 


Følger der en “strømforsynings-klods” med?


Nej, PS4 har indbygget strømforsyning.


 


Kan harddisken udskiftes og hvilke understøttes?


Den indbyggede harddisk lagrer downloadede spil, video-indhold og save-games.


Harddisken er en 2,5″ SATA II med 5400 rpm.


Den kan udskiftes med en tilsvarende model, sålænge den ikke er højere end 9.5mm og er mindst 160GB i størrelse.


 


 


 


Kan der tilsluttes en ekstern harddisk?


Nej, PS4 understøtter ikke eksterne harddiske.


 


Hvor stor er PS4?


Den måler ca. 27,5 x 5,3 x 30,5 cm (B x H x D).


Vægten er 2,8 kg.


 


Kan PS4 stå op?


Ja, ligesom PS3 kan den stå på højkant.


3.parts leverandører kan levere holder/stander til det.


 


Hvilke farver kommer den i?


Ved lanceringen kommer den i sort (Jet Black).


 


Hvor hurtig er PS4 i forhold til PS3?


PS4 har ca. 10 gange mere power end PS3.


Den kommer med 8GB højhastigheds GDDR5 memory, en CPU på 8 kerner og en højtydende grafikprocessor.


Det betyder at spiludviklerne vil kunne bygge spil med større verdener, med endnu mere realistisk lys og reflektioner, flere detaljer, mere realistiske animationer, højere framerate (60 Hz) i op til full HD (1080P).


Dertil muligheden for større multiplayer tuneringer.


 


Hvad med PS4 GPU (grafikprocessor)?


GPU i PS3 har 18 “computere” der tilsammen yder 1,84 teraflops. Hver “computer” kan arbejde med grafik eller simulering, eller et mix af de to.


De 8 GB system RAM (highpeed GDDR5) giver en båndbredde på 176 GB/sek, hvilket er med til at give grafikperformance et boost.


 


Hvornår påbegyndte Sony udviklingen af PS4?


Koncept-udviklingen begyndte for 5 år siden i 2008.


 


Hvem ledte PS4-projektet?


PS4 var en global udvikling styret af ingeniørene hos Sony Computer Entertainment, med feedback fra udviklingsteams verden over.


Hovedarkitekten bag PS4 er udvikler Mark Cerny.


 


 


 


 




Galleri: PS4. Fotos: recordere.dk


 


 


 


 Tilslutninger og formater 


 


Hvilke skærmopløsninger vil PS4 understøtte?


PS4 vil understøtte 480p, 720p, 1080i, og 1080p video via HDMI-udgangen.


 


Vil PS4 understøtte 4K i foto, video og spil?


Understøttelse af 4K Ultra HD for fotos og film er under overvejelse, men Sony kan ikke sige noget om det på nuværende tidspunkt.


Der er p.t. ikke understøttelse for 4K i spil.


 


Kan PS4 tilsluttes et ældre TV uden HD?


Opløsningen på PS4 skifter efter hvilket display den tilsluttes. En HDMI-indgang er dog et krav.


 


 


 


Er der analog audio eller video ud af PS4?


Nej, video+audio sendes ud via HDMI, mens det også er muligt at hente lyden ud som 5.1 eller 7.1 via toslink (digital optisk).


 


Skal videoindstillingerne nulstilles ved skift af TV, som på PS3?


Nej, det er ikke nødvendigt på PS4.


 


Understøtter PS4 3D?


Teknisk set understøttes spil i 3D. Der er dog 3D-ingen titler på markedet endnu.


 


Hvilket diskformat bruger PS4?


Fysiske spil kommer på Blu-ray skiver.


 


Er der forskelle på PS4 Blu-ray i forhold til PS3?


Blu-ray-drevet i PS4 læser med en højere hastighed, end drevet i PS3, og understøtter flere størrelser af Blu-ray-diske.


 


  


 


 


 PS4 i brug  


 


Skal spil på skiver bruge harddisken?


Ja, alle spil caches på harddisk, for at sikre en flydende spiloplevelse.


Nogle titler kan dog starte spillet, før selve cache-processen er færdig.


Selvom spillet er cachet på harddisk, så skal selve skiven sidde i konsollen for at kunne spille det.


 


Hvis jeg lejer et spil, kan jeg så senere købe det digitalt og beholde installationen?


Nej, det er nødvendigt at slette det lejede spil, før den downloadede udgave installeres og tages i brug.


 


Kan PS4 afspille DVD og Blu-ray film?


Ja, det er dog nødvendigt at hente en systemopdatering når du får PS4.


System software 1.50 og nyere understøtter afspilning af Blu-ray og DVD-film.


 


Kan PS4 afspille musik fra CD?


Nej, det er ikke understøttet.


 


 


 


Hvor meget larmer PS4?


PS4 er optimeret til brug i stuen og er mere støjsvag end PS3.


Der er dog indbygget blæser, som sætter ind hvis PS4 bliver varm. Hastigheden på blæseren er variabel, så den kører kun med den hastighed som er nødvendig for at slippe af med varmen.


 


Kan PS4 sættes i stand-by?


Ja, PS4 har en stand-by mode hvor alle de primære funktioner lukkes ned for at spare strøm.


Det er dog fortsat muligt at oplade Dualshock 4 controller i stand-by.


PS4 kan også automatisk hente spilopdateringer (patches) mens den er i stand-by.


 


Skal PS4 opdateres før brug?


Ja, ved lanceringen er der en nyere software 1.50 tilgængelig, som Sony anbefaler at man lægger på.


Den nye software tilføjer flere nye features, deriblandt muligheden for at afspille DVD og Blu-ray.


Når PS4 tilsluttes internettet, vil den automatisk hente opdateringen ned i baggrunden.


 


Kan PS4 opdateres uden en internet-forbindelse?


Ja, opdateringen kan hentes ned på en computer istedet, og lægges ud på en USB-stick.


For at opdatere PS4 fra en USB-stick skal den i safe-mode. PS4 sættes i safe-mode ved at slukke for konsollen, og herefter starte den op ved at trykke på power-knappen i 7 sekunder.


 


Hvilke features har PS4 ved lanceringen?


De fleste af de PS4-funktioner der har været omtalt er med fra starten. Det er funkioner som download i baggrunden, chat på tværs af spil, live stream af gameplay mm. Tjek flere detaljer om PS4.


Øvrige funktioner rulles ud i faser.


 


 


 


Hvad mangler i PS4 ved lanceringen?


Følgende funktioner er ikke med i software 1.50:



  • Del en controller via nettet for at hjælpe en ven
  • Dvale af PS4 (suspend/resume)
  • Understøttelse af trådløst stereo headset
  • Pulse stereo headset (på kabel)
  • Pulse stereo headset Elite (trådløs)

 


Hvor mange venner fra PSN kan være på PS4?


PS4 understøtter op til 2000 online-venner fra PlayStation Network. På PS3 var det 100.


 


Kan jeg omdøbe mit online ID på PS4?


Nej, men PS4 giver mulighed for at dine venner kan se dit rigtige navn også.


Du kan også importere dit Facebook-foto til PSN-profilen.


 


Understøttes flere brugerkonti per online ID?


Ja, ligesom på PS3 kan der være under-konti (sub-accounts) eksempelvis til børn under 18 år der ikke kan få deres eget.


 


Kan en under-konto konverteres til en selvstændig profil?


Nej, under-konti (sub-accounts) kan ikke konverteres til en selvstændig profil.


 


 


 


Er der forældre-kontrol i PS4?


Ja, der er indstillinger som spærrer børnenenes adgang til bestemte spil og der virker også på den indbyggede internet-browser.


For hver under-konto kan indstilles om der er adgang til ting som chat, beskeder, adgang til brugerskabt indhold samt hvor meget der må handles for på månedsbasis.


 


Ligner menuerne i PS4 dem i PS3?


Sony har udviklet et nyt menusystem til PS4 som de kalder PlayStation Dynamic Menu.


Nøgleordene for de nye menuer har været: Enkel, umiddelbar, social, integreret og personlig


 


Vil PS4 understøtte temaer fra PS3?


Nej, de specielle “Dynamic Themes” eksisterer kun på PS3 og kan ikke overføres.


 


Kan jeg undgå forstyrrelser under spil og film?


I forhold til PS3, så er der mange flere muligheder i PS4, for at styre hvilke notifikationer, beskeder, venne-anmodninger, trofæer, download-status mv. som du ser på skærmen.


 


Understøtter PS4 afspilning af film fra mediaserver?


Nej, PS4 kan ikke streame film eller video fra et mediecenter, NAS el.lign. via netværk eller DLNA.


 


Hvilke spil er der til PS4?


Der vil være en del spil tilgængelig på lanceringsdagen. Se en komplet liste her.


 


Hvad koster et PS4 spil?


Der er ikke ens priser for spil til PS4. Fysiske spil ligger fra ca. 450-650 kr. i Danmark.


Se priseksempler her


Spil til download er typisk billigere.


 


 


 


Kan PS4 spil til download forudbestilles?


Ja, det er muligt at forudbestille et udvalg af digitale PS4-spil til download fra PS3.


 


Kan jeg spille PS3 spil på PS4?


Nej, PS4 kan ikke spille spil fra PS3, PS2 og PS1.


 


Kan køb i PlayStation Store fra PS3 og PS Vita overføres til PS4?


I nogle tilfælde, ja.


Et udvalg af de digitale titler købt på PS3 eller PS Vita vil også være tilgængelige på PS4.


 


Kan jeg upgradere PS3-spil til PS4?


Enkelte spil kan i en begrænset upgraderes til PS4 for en beskeden pris.


Det er Call of Duty: Ghosts, Assassin?s Creed IV Black Flag og Battlefield 4.


 


Kan PS4-gamere spille mod PS3-gamere online?


Teknisk set er det muligt, hvis spil-udviklerne understøtter det.


 


Kan PS4 gå i dvale midt i et spil?


Det er ikke understøttet ved lanceringen, men ventes at komme senere.


 


Understøtter PS4 brugte spil?


Ja, det fungerer på samme måde som på PS3 i dag.


Der er ingen restriktioner mod at spille fysiske spil lånt eller købt brugt.


 


 


 


Skal PS4 altid være på nettet for at spille?


Nej, PS4 virker også offline fra internettet.


Altså bortset fra multiplayer spil der behøver online adgang.


 


Forbinder PS4 ind imellem til internettet?


Bortset fra systemopdateringen til version 1.50, samt en engangs-aktivering for at kunne se Blu-ray og DVD film, så har PS4 ikke behov for en internet-forbindelse for at spille de fysiske spil.


Men der er flere muligheder online, for spil, streaming og underholdning.


 


Skal fysiske PS4-spil godkendes?


Nej, der er ingen godkendelse eller aktivering af fysiske PS4-spil.


 


Er der regionsbeskyttelse af PS4-spil?


Almindeligvis vil hverken fysiske spil eller digitale downloads være låst til en bestemt region.


Det er dog teknisk muligt for en udgiver at låse et spil til en bestemt region, men Sony vurderer ikke at det vil blive særligt udbredt.


 


Hentes systemopdateringer automatisk?


Ja, hvis PS4 er på nettet, så hentes systemopdateringer automatisk.


 


Hentes spil-opdateringer (panches) automatisk?


Ja, PS4 kan automatisk sørge for at spillene er up-to-date.


Opdateringerne kan også hentes mens konsollen er i stand-by.


 


Kan frekvens eller tidspunkt for opdateringer indstilles?


Nej.


 


Kan der spilles mens spilopdateringer hentes?


Ja, spil-opdateringer hentes i baggrunden.


Der kan dog være enkelte online-funktioner der er blokeret i spillet imens.


 


Kan mine digitale spil tilgås fra enhver PS4?


Ja, du kan logge på Sony Entertainment Network (SEN) fra en vilkårlig PS4, og tilgå de digitale spil, venneliste og trofæer.


Du kan dog kun være logget ind på én “fremmed” PS4 ad gangen.


 


Hvad sker der med indholdet på den fremmede konsol?


Når du logger af så er dit indhold ikke længere tilgængeligt på den fremmede PS4 konsol.


 


 


 


Kan flere brugere logge på samme PS4?


Ja, flere kan være logget på samtidig, så der kan skiftes bruger.


Der er en begrænsning på 4 ad gangen, for brugere med forskellige online konti på Sony Entertainment Network (SEN).


 


Kan brugere logget ind også synkronisere automatisk?


Nej, automatisk synkronisering af trofæer og downloads virker kun på den aktive bruger.




Er der en webbrowser i PS4?


Ja, og den er bedre end browseren i PS3, lover Sony.


 


 





PS4 DualShock 4 controller



 


 


 


 


 Betjening af PS4  


 


Batteritid i DualShock 4 controller?


Dualshock 4 holder ca. ligeså længe på en opladning som DualShock 3, hvilket vil sige op til 30 timers gaming.


 


Opladning af DualShock 4 controller?


Den oplades via det medfølgende micro USB kabel, og en opladning tager ca. 2 timer.


Hvis du har aktiveret at der er strøm på USB-portene på PS4 mens den er i stand-by (vælges i konsollens indstillinger for Power Save), så kan controlleren også oplade mens konsollen er i stand-by.


 


Hvor mange DualShock 4 kan tilsluttes samtidig?


Op til fire.


 


Hvordan parres DualShock 4 og PS4?


Forbind DualShock 4 til en af USB-portene på fronten af PS4 for at parre dem.


 


Kan AUX-porten bag på PS4 bruges til andet?


Nej, den er alene for tilslutning af et PS4-kamera.


 


Hvad kan touch-pad på DualShock 4?


Via touch-pad understøttes funktioner som træk og slip (drag & drop), vend (flick) og multi-touch funktioner.


Der kan også klikkes på touch-pad.


 


 


 


Hvad kan lys-bjælken på DualShock 4?


Lys-bjælken (light bar) kan bruges af spillene til at kommunikere forskellig status til gameren.


 


Kan lys-bjælken på DualShock 4 slås fra?


Nej.


 


Er der et headset til PS4?


Ja, der følger et mono headset med i kassen, som kan bruges til chat og stemmestyring af PS4.


PS4-kamera (tilbehør) vil også understøtte chat og stemmestyring.


Har du en PS Vita kan headset herfra også benyttes på PS4.


 


Kan spillenes lyd komme ud af DualShock 4?


Ja, der kan tilsluttes hovedtelefoner til minijack-stikket på DualShock 4 controller.


Lyden der kommer ud der kan være enten al lyd eller kun lyden fra chats.


 


Kan PS3-gamere chatte med PS4-gamere?


Spillere på PS3 og PS4 kan sende tekst-beskeder til hinanden, men ikke benytte chat med video eller tale.


 


Hvor mange spillere kan chatte på tværs af spillene?


Den særlige Party Chat kan have op til 8 gamere på samtidig, fra både PS4 og PS Vita.


 


 


 


Kan PS4-brugere sende tale-beskeder?


Ja, der kan optages tale-beskeder på op til 15 sekunders længde, der kan sendes til vennerne for senere aflytning.


 


Hvad kan højttaleren i DualShock 4?


Spil-udviklerne kan sende lyd ud igennem højttaleren på DualShock 4 også, og det kan bruges til særlige effekter, oplæsning mm.


 


Hvordan er bevægelsessensor i DualShock 4?


Den 6-vinklede bevægelsessensor er forbedret i DualShock 4 i forhold til 3’eren, og registreringerne af bevægelser er mere præcis.


 


Vibrationer i DualShock 4?


DualShock 4 har også forbedret feedback (enhanced rumble). De motorer i controlleren, kan give mere livagtige vibrationer.


 


Vil den gamle DualShock 3 controller virke på PS4?


Nej.


 


Vil fjernbetjeningen fra PS3 virke på PS4?


Nej, den gamle Bluetooth-baserede fjernbetjening til betjening af DVD og Blu-ray på PS3 vil ikke virke på PS4.


 


 


 


Se også: Anmeldelse af Sony PlayStation 4


 


Kilde: PS4 – The Ultimate FAQ

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.