Vi er vant til at se patentkrig blive udkæmpet mellem Samsung og Apple eller andre hardwareproducenter.
Men denne gang er det to noget umage modstandere, der går i kødet på hinanden. IBM og Twitter kan næsten ikke være mere forskellige, og alligevel mener IBM, at Twitter har brudt deres patenter.
Det er dog ifølge søgsmålet nogle ret generiske patenter, og hvis IBM får held med at sagsøge Twitter, kan der ligge en hel del andre søgsmål og vente ude i fremtiden.
IBM mener f.eks. ifølge AllThingsD at Twitter forbryder sig mod IBMs patent på ?Effektiv indhentning af URL?er? når Twitter konverterer links i tweets. De mener også at IBMs patent på ?Programmeret opdagelse af fælleskontakter? bliver brudt, når Twitter tilbyder at kigge f.eks. dine Facebook-kontakter igennem for at se, hvem der er på Twitter ? noget, som næsten alle sociale tjenester tilbyder.
Men det patent, der virkelig kan sætte fokus på den her retssag, er ?Metode til at præsentere reklamer i et interaktivt system?. Hvis Twitter ikke klarer frisag på den front, kan Google, Facebook og Microsoft nok vente sig et brev fra IBMs advokater.
Twitter står lige foran at skulle gå på børsen, så det er et velvalgt tidspunkt, IBM anlægger sag på.