Selvom man ikke har en prototype-model af en Windows Phone med 6-tommer-skærm, kan man godt glæde sig til den tredje version af Windows Phone 8.
Hovedfeaturen i den nye version er uden tvivl understøttelsen af 1080p-opløsningen og skærm på mellem 5 og 7 tommer. Det gør Windows Phone-platformen åben for phablets (som den kommende Nokia Lumia 1520 på 6 tommer).
Men den nye opdatering gør det også muligt for Windows Phone 8 at køre på Qualcomms Snapdragon 800-chipset. Det betyder, at man i princippet ? med de rette drivere – vil kunne køre Windows Phone 8 på langt de fleste Android-flagskibe, noget Microsoft gerne vil forsøge at få gennemført med HTC.
Der er dog andre, lækre features for dem, der som nævnt ikke har en prototype liggende. For eksempel kan man nu lukke en app manuelt, en funktion der har været savnet af mange Windows Phone-brugere.
Der kommer også en række relativt udbredte features, som Windows Phone-ejere har måttet undvære indtil nu. For eksempel kan man nu manipulere rundt med ringetoner i højere grad, så man f.eks. kan tilkoble dem til specifikke kontakter og til sms?er, remindere etc. Den har også fået en retningslås, så skærmen ikke roterer ufrivilligt og man kan få bedre styr på lagerpladsen via nye indstillinger.
En anden feature, der nok skal blive populær, er en ny måde at bruge Windows Phone 8 til internetdeling på. Hvis den PC, man gerne vil koble til nettet via sin Windows Phone, har Windows 8.1 ombord, kræver det bare en Bluetooth-forbindelse og et enkelt klik på netværket på PC?en, og så er du koblet op. Du behøver ikke at taste en adgangskode.
Derudover meddeler Microsoft, at der er lavet hundredevis af små ændringer for at sikre større stabilitet, men bl.a. også for at skabe bedre Bluetooth-forbindelser.