Sonys topchef, Kaz Hirai, kommer til at holde den første morgen-keynote på CES-messen til januar.
Når det er lidt spændende, at Kaz Hirai skal åbne messen, er det ikke bare fordi, han er det tætteste, noget asiatisk firma kommer på en spændende chef á la Steve Jobs eller Bill Gates. Det er naturligvis også fordi, Sony formentlig ikke møder op uden at have noget med i ærmet, vi gerne vil se.
Eller rettere ? det er i hvert fald hvad flere medier håber på. I år var det Panasonic, der havde æren af at holde den første morgen-keynote, og det bragte ikke ret meget nyt til bordet. Den fejl gætter flere observatører nu på, at Hirai ikke vil lave.
Det betyder, at spekulationerne nu kan begynde over, hvad de kommer til at vise frem. Sony holder naturligvis altid pressemøde på CES alligevel, men Tech Titans-keynoten, som den officielt hedder, skal som regel indeholde noget ny og spændende teknologi, der peger ud i fremtiden.
Således er det eneste, vi indtil nu har hørt om Kaz Hirais åbningstale, at den vil indeholde hans tanker om ?innovation i krydsfeltet mellem indhold og hardware.?
Hvad tror du, Sony vil vise frem? Giv dit besyv med i kommentarsporet.