Forside * Nyheder

Rygte om Nexus 5-release: I næste uge


 


@EVleaks har gjort det igen. Ikke nok med at denne anonyme kilde til alskens mobillækager har fundet nye billeder af Googles Nexus 5, der er også et bud på en lanceringsdato.


Google vil angiveligt annoncere telefonen på torsdag d. 31. og gøre den tilgængelig fredag d. 1. november. Ved redaktionens slutning er der endnu ikke sendt invitationer ud til et pressemøde, men det kan nå at ske i løbet af mandag.


Google kan dog også blot vælge at annoncere telefonen med lidt presseståhej på nettet. De nye billeder af Nexus 5 vidner om, at den fås i sort og hvid.


Derudover ved vi om telefonen, at den er baseret på LG G2, men har en mindre skærm (4,95 tommer mod 5,2) og et mindre batteri (2300 mAh mod 3000 mAh). Den har kun 8 MP på kameraet mod G2?erens 13. Til gengæld får den microSD-slot og knapperne sidder på siden og ikke bagpå som på G2.


De to telefoner har dog et Snapdragon 800-chipset med 2n 2,3 GHz quadcore CPU til fælles. Dansk prisniveau ukendt.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.