Forside * Nyheder

Dell lancerer nye Windows 8-tablets


Dell har netop annonceret et par nye tablets, der begge har det til fælles, at de kører med en fuld version af Windows 8 Pro ombord.


Dermed er det relativt sikkert, at Dell helt har droppet idéen om at understøtte Windows RT.


Det ligger også i navnene på de to tablets, Venue 8 Pro og Venue 11 Pro. Som man også kan se ud af navnene, er der tale om en 8-tommer og en 11-tommer-model, hvoraf den sidste er en direkte konkurrent til Microsofts egen Surface Pro 2.


Den sidste har en IPS-skærm i fuld HD med Intels Atom quad-core Bay Trail processor eller en Haswell-serie-processor op til core i5. Den kan fås med op til 256 GB på SSD?en og 8GB RAM, WiDi og NFC.


Vil man have noget mere design-agtigt, kan man gå efter Venue 8 Pro, der kun vejer 400 gram og har en tykkelse på 8,9 mm. Det betyder, at du får en Windows-tablet, der næsten er lige så klejn som en iPad Mini. Den har 2 GB RAM, 32 GB SSD og en batterilevetid på op til 10 timer. Den kan også fås med føromtalte Atom Bay Trail-serie processor fra Intel.


Den danske tilgængelighed er ikke officielt udmeldt ved redaktionens slutning, men de to tablets kommer i Dells britiske webbutik 7. november til priser startende ved hhv. ca. 3.150 kroner for den store model og ca. 2.700 kroner for den lille model.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.