Forside * Nyheder

5G kan blive 100 gange hurtigere end LTE


5G er endnu ikke blevet sat som en standard. Men det forhindrer ikke mobilforskerne i at eksperimentere med det.


Såedes sker det hos NTT DoCoMo, Japansk største teleselskab og et af de selskaber, der traditionelt har et godt forspring til mange af deres konkurrenter.


Der leges der en hel med 5G, og selskabet viste deres nye teknologi frem på CEATEC-messen, der finder sted i disse dage. Her havde webmediet Engadget fat i dem og fik en demo af 5G-teknologien, som du kan læse mere om her.


Som man kan læse ud af overskriften var hovedbudskabet ved demonstrationen dog, at 5G teoretisk set skulle komme op på en hastighed, der er 100 gange hurtigere end LTE og kan gange kapaciteten på netværket op med 1000.


Det var også NTT DoCoMo, der i sin tid foreslog LTE-standarden, og lige nu bygges der LTE-Advanced-netværk i flere storbyer i verden, hvor download-hastighederne kommer op på over 300 mbit/s. Men hvis NTT DoCoMo får deres vilje, vil vi i 2020 kunne downloade med 5G på farten, og det vil altså være med hastigheder på omkring 30 gigabit/s.


Eller hurtigt nok mobilt bredbånd til at streame flere 4K-film direkte ned på sin mobile device ad gangen.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.