Test af Atlona LinkCast Wireless HD
Drømmer du om trådløs HDMI til projektoren, så har Atlona lavet LinkCast som er giver trådløs HDMI til folket.
Har du en projektor, eller en indstilling i stuen, der gør at der er langt mellem dit TV, og en HDMI enhed, har du enten skulle af med en formue for lange HDMI kabler, eller rykke tingene tættere sammen.
Recordere.dk har testet Atlona LinkCast Wireless HD, som er en trådløs HDMI adapter, der gør du ikke behøver at flytte rundt. Systemet vandt i øvrigt CES 2012 Innovation Awards.
Systemet understøtter alle opløsninger op til Full HD, også 3D, men desværre er der ikke understøttelse for HD lydsystemerne Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio.
Udpakningen
Sættet vi testede består af en HDMI dongle og en modtager med én HDMI port i en kasse der mest af alt minder om en lille trådløs router. På bagsiden finder man ét HDMI stik, som så skal forbindes med TV eller projektor. Kassen er lavet i hård plads, i en mørk farve med racer orange kant. Der følger en lille fod med, men Atlona har også lavet huller i bagsiden, så man kan hænge den bag skærmen med skruer i væggen.
Udover ovenstående er der også en EU strømforsyning, et HDMI kabel, et USB strømkabel til dongle, en lille fjernbetjening samt en HDMI vinkel adapter. Desuden medfølger der en kort installationsvejledning.
Det hele i øvrigt flot pakket ind, så man allerede når man står med kassen i hånden kan se hvad den indeholder og hvad den kan.
Man kan i øvrigt købe yderligere 4 HDMI dongler og forbinde dem med andre trådløse enheder, og så vælge at bruge dem med fjernbetjeningen.
Installation
Sætter er rimeligt let at installere. Man starter med basen, som monteres i nærheden af TV’et men det er vigtigt at den ikke sættes for tæt op en WIFI router eller sender, da det kan forstyrre signalet.
Vi monterede det medfølgende USB kabel i donglen, og selvom der på Atlonas hjemmesides står, at de ikke understøtter Mac computere, skulle det da lige prøves.
Vi bootede med USB dongle på, og ganske rigtigt så fik vi en grøn skærm op. Men så prøvede vi at boote uden HDMI stikket i Mac’en, og så bagefter montere den, og så virkede det perfekt. Vi vil ikke stå som garant på at det virker for alle, men på en 15″ Mac Book Pro Retina model virkede det uden problemer.
Som vist på videoen, er der en meget kort forsinkelse. Dette er vist igennem en Yamaha HDMI reciever,
både med trådløs og kabel. Forsinkelsen virker dog ikke forstyrrende på spillekonsoller. Musik: Rising af Kevin Macleod.
Hvordan virker det så.
Det virker rigtigt godt. Der er ikke den store forsinkelse, men den kan godt ses. Det skal dog lige siges, at mange af vores tests er lavet igennem en HDMI reciever, som også giver lidt forsinkelse. Men vi testede f.eks. PS3 både direkte igennem reciever og igennem LinkCast, og det spillede max. Igennem hele ugen har vi spillet GTA V på PS3 forbundet med LinkCast, og vi har også set film og TV igennem enheden.
Vi oplevede ingen udfald, selvom vi bevægede os rundt i hele stuen, og signalet gik også fint igennem fra 1’ste sal ned til stuen.
Vi har testet systemet på Windows PC, Mac, PS3 og en Panasonic BCT820 harddiskoptager, og det kørte perfekt på alle enheder.
Basen har nogle enkelte OSD (On Screen Display) funktioner, hvor man bl.a. kan se signalstyrken, ligesom man i en opsætningsmenu kan omdøbe hver enkelt dongle til mere sigende navne. F.eks. PS3, Xbox osv.
Konklusion
Atlona LinkCast Wireless HD er set til ca. 2.600,- på nettet, og selvom det kan virke som en stor udskrivning sammenlignet med f.eks. 10 meter HDMI kabel til 200 kr., kan man også vælge at tage ja-hatten på.
Man får total bevægelsesfrihed, og hvis man f.eks. tit tilslutter en PC eller andet til TV’et eller projektoren, så er LinkCast Wireless HD en god kammerat, men det trækker ned at LinkCast ikke understøtter de nyere lydformater.
Systemet kørte fejlfrit, uden støj og udfald, og virker som en solid løsning.
Plus’erne:
– Trådløs frihed
– Let at sætte op
– Smart at man kan købe flere enheder, og på den måde gøre mere trådløst
– Flot og overskuelig manual
Minus:
– Manglende understøttelse af Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio
Tak til Imago Sonas for lån af anmelder eksemplar.