Forside * Nyheder

Steambox kommer til at hedde Steam Machines


 


Hvis man tror, det bare er et rygte, at Valve er på vej med en konsol til Steam, så kan man godt tro om igen.


Som vi skrev om tidligere på ugen, så er spilstreaming-tjenesten, der lige nu kræver en fuld PC, på vej ind i dagligstuen via en dedikeret spilkonsol til Steam. Oprindeligt lød rygterne, at den ville hedde Steambox, men nu kender vi dens rigtige navn: Steam Machines.


Det lille s til skal indikere, at der kommer flere forskellige varianter af maskinen, formentlig for at kunne opdele folk efter hvor tunge spil, de skal spille, og hvor meget båndbredde, de har til rådighed.


Steam Machines-boksene kommer i handelen næste år, men allerede i år kan man blive betatester på nogle af maskinerne. Der bliver dog kamp om pladserne, for der bliver kun allokeret 300 Steam Machines til betatest. Det betyder, at man skal slås med 300 mennesker fra hele verden om at få fingre i konsollen før alle andre.


Til gengæld skulle man ifølge en pressemeddelelse fra Valve, der står bag Steam, få adgang til de næsten 3.000 spil, der efterhånden er tilgængelig på tjenesten. Hvis du tænker, at man da bare kan smide sin PC ind i stuen med mus og tastatur, så har Valve også et svar på det: ?Input-delen vil vi have en del mere at sige om?, lyder det fra Valve.


Hvis man gerne vil prøve at komme med i betaen, skal man logge sig ind på sin Steam-konto og lede efter den ‘quest’, som Valve har sat op til formålet.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.