Forside * Nyheder

Steambox-beta kan blive lanceret mandag


 


Der har i flere omgange gået rygter om, at Valve vil lave en spilkonsol til deres Steam-tjeneste. Nu ser der ud til at være kød på rygterne.


I hvert fald har Valve sat et website op, der tæller ned til mandag kl. 15 (amerikansk østkysttid), hvor der skulle blive afsløret en nyhed fra firmaet.


Steam er som bekendt en streamingtjeneste til spil, der kræver en PC til afvikling. Der har dog været stort brugerønske om at få en boks, man kan stille ind i stuen, som også kan køre Steam, og foreløbig er det blevet til brugerinterfacet Big Picture, der er lavet til den store skærm i huset.


Valve teaser med, at ?Steam-universet udvider i 2014? og selve teaser-sitens URL-titel er ?livingroom?. På samme vis skriver de på siden, at de har arbejdet hårdt på at skabe en større sammenhæng for de, der gerne vil have Steam ind i stuen.


De skriver også, at det er blevet tid til at inddrage brugeren i designprocessen, så måske er der tale om et betatest- eller et crowdsourcing-program for softwaren eller selve Steambox?en.


Vi ved langt mere ved 21-tiden dansk tid mandag.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.