Forside * Nyheder

Savnede Samsung OLED dukket op efter 1 år




Kun 48 OLED TV nåede Samsung-udstillingen på IFA 2012. Foto: recordere.dk



 


Samsung sendte 50 OLED TV til IFA-udstillingen, men kun 48 dukkede op. Nu er de to sidste fundet. Samsung mistænker industrispionage.


For et år siden forsvandt to af Samsungs OLED TV. De var på vej til IFA-udstillingen i Berlin, sammen med 48 andre, til brug i udstillingen på messen.


Der var tale om demonstrationsmodeller (samples) af Samsungs 55 tommer OLED TV model ES-9500.


Med henvisning til mulig industrispionage, bad Samsung dengang både det koreanske og de tyske politi om hjælp til opklaringen, men der skulle gå et helt år før de TV dukkede op igen. Det skriver Yonhap News Acency.


Det var ikke politiet, men derimod en privatdetektiv hyret af Samsung, der fandt frem til de to OLED TV. De stod på en ikke angivet adresse i Tyskland, med transportkasserne flået op. Selve TV-apparaterne var intakte.


Samsung har bedt det tyske politi fortsætte efterforskningen, da de fortsat mener at der kan være tale om industrispionage, uden dog at komme nærmere ind på om den mistanke er styrket, i forbindelse med fundet af de savnede OLED TV.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.