Fuldkommen som forventet udsendte Apple i dag invitationer til pressemøde i Cupertino.
Eventen kommer til at løbe af stabelen 10. september kl. 10 amerikansk vestkyst-tid, det vil sige kl. 19 dansk tid. Som sædvanlig dækker vi eventen live, og du kan læse detaljer om det HER.
Invitationen, der blev udsendt bærer titlen ?Dette skulle lysne dagen op for enhver?, og de mange farver på invitationen tegner på, at rygterne holder stik: Der kommer en iPhone 5C i mange forskellige farvenuancer.
Titlen henvisning til ?enhver? er dog formentlig en reference til, at der nu findes en iPhone til enhver pengepung og enhver smag, for det forventes også at iPhone 5S, opgraderingen af iPhone 5, kommer i en champagne/guldversion.
9to5Mac.com rapporterer envidere, at den amerikanske mobilgigant Verizon har beordret alle feriedage aflyst mellem 18. og 22. september, hvilket kunne indikere, at telefonerne kommer i butikkerne fra den dag.
Hvis du vil være med i vores live chat på aftenen, så skriv dig på her!