Forside * Nyheder

Remote recording i Philips TV



Galleri: Start en optagelse fra smartphone. Foto: recordere.dk


 


På de nye Philips TV kan timer og optagelser styres fra smartphone og tablet på farten.


Du kender nok situationen. Du sidder på arbejdet eller i byen, og kommer i tanke om at yndlingsudsendelsen er på inden du når hjem, og du krydser fingre for at den forhåbentlig snart genudsendes.


Med de nye TV er det et anderledes scenarie. De har nemlig fået remote recording, som det allerede kendes fra udvalgte TV-bokse mv.


Philips har lavet en cloud-service, hvorfra dit TV kan fjernbetjenes. Det betyder at du kan hente Philips app til smartphone eller tablet, parre den med dit TV, og du er klar til fagre nye verden.


Med denne app kan du sidde på arbejdet eller på farten, gå ind på TV’et derhjemme, se din TV-guide fra TV’et, og indstille timer eller starte en optagelse.


Optagelser på Philips TV lagres på en ekstern USB-harddisk.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.