Abonnenter på PlayStation Plus får i oktober adgang til nye titler som Far Cry3, Giana Sisters: Twisted Dreams og Dragon’s Dogma: Dark Arisen.
Sony er klar med oktobers titler til abonnenter på PlayStation Plus (PS Plus)
Far Cry3 (PS3)
Begiv dig uden for civilisationens rige og ind i det mystiske Far Cry3, hvor du skal udforske en ø, der er blevet ramt af vold og lidelse. På din rejse er du ledsaget af dine venner, men I bliver brutalt angrebet og taget til fange.
Din sidste chance for overlevelse består i at afsløre øens og dens forstyrrede beboeres mørke hemmeligheder. Find en måde at kæmpe dig tilbage på, og slip væk fra sindssygens ø i denne nyklassiker.
Tilgængelig på PS Plus frem til den 22. oktober.
Giana Sisters: Twisted Dreams (PS3)
I september til PS3 er der også et tilgængeligt hitspil med et twist: Giana Sisters: Twisted Dreams. Afprøv dine talenter i Warp Gianas drømmeverden, og lav om på dine evner i de magiske omgivelser.
Men pas på, for du er nødt til at holde hovedet koldt og være hurtig i vendingen, hvis du vil overkomme farerne i Gianas forvrængede drømme.
Dette eventyr i tophastighed vil være tilgængeligt frem til den 24. december.
Dragon’s Dogma: Dark Arisen (PS3)
I Dragon’s Dogma: Dark Arisen skal du begive dig ned i øen Bitterblack Isles mystiske dybder. Her gemmer der sig under overfladen en mørk labyrint, der er hjemsøgt af de genopståede dødes mange stemmer og dødbringende hemmeligheder, der venter på at blive afsløret.
Dette spil vil også være tilgængeligt frem til den 24. december.
Street Fighter X Tekken (PS Vita)
Hvis du elsker spil på farten, gælder det om at gribe din PS Vita og gå på opdagelse i Street Fighter X Tekken, hvor en syndflod af yderst krævende figurer melder sig under fanerne i dette tag-team-baserede spil. Dette drømmesamarbejde imellem de to største producenter af kampspil er nu blevet til virkelighed og er tilgængeligt frem til den 22. oktober.
Touch my Katamari (PS Vita)
Former forvandles, og boldene ruller i den spændende titel Touch my Katamari ? her skal du rulle med alt fra bittesmå myrer til tårnhøje skyskrabere ? med spidsen af din finger! Dette spil til PS Vita er proppet med vanedannende funktioner som samling, shopping og meget andet at udforske, så længe det er tilgængeligt frem til den 22. oktober.
Tilgængelighed
Alle titler vil være tilgængelige for abonnenter fra den 25. september.
PS4
Hvis du allerede nu tænker videre frem mod udgivelsen af PlayStation 4, så fortæller Sony at PS Plus også vil være tilgængelig her fra udgivelsesdagen. Dette med nye titler som DRIVECLUB PS Plus Edition og RESOGUN.