På IFA-messen præsenterede JBL en ny serie af hovedtelefoner med navnet Synchros.
Synchros-serien leverer ?den verdensberømte og professionelle JBL-lyd? ifølge pressemeddelelsen. Konceptet er, at man får studie-hovedtelefonlyd i et design, der er til at holde ud at gå rundt med i længere tid, og som måske også ser lidt smart ud.
Serien går fra in-ear-modellerne S100 og S200, over on-ear-modellen S300, samt over-the-ear-modellerne S500 og S700.
Alle modellerne får hjælp med basfrekvenserne fra JBLs PureBass-teknologi, og S500 og S700 har også JBL LiveStage indbygget. Der er en teknologi, der giver musikken rumfornemmelse, selvom man lytter i et par hovedtelefoner. Lydentusiaster vil nok hellere have musikken neutralt og uden rumklang, men muligheden er der i hvert fald.
Herunder kan du se, hvad de forskellige enheder koster, og hvornår de er klar i DK.
100: model uden fjernbetjening og mikrofon fås fra september 2013 til en vejledende udsalgspris på DKK 599
S100: model med universel fjernbetjening og mikrofon fås fra september 2013 til en vejledende udsalgspris på DKK 699
S100: model med fjernbetjening og mikrofon med MFI-funktionalitet fås fra september 2013 til en vejledende udsalgspris på DKK 749
S200: fås fra september 2013 til en vejledende udsalgspris på DKK 999
S300: fås fra november 2013 til en vejledende udsalgspris på DKK 1499
S500: fås fra november 2013 til en vejledende udsalgspris på DKK 2299
S700: fås fra november 2013 til en vejledende udsalgspris på DKK 2699