Forside * Nyheder

Mobilen åbner døren når du nærmer dig


 


Nyt danskudviklet nøglesystem låser døren op når mobiltelefonen er i nærheden. Kan også bruges til opgange, hvor post, bude mv. skal kunne komme ind.


Det danskudviklede nøglesystem Bekey, giver folk med adgangsrettigheder mulighed for at låse døren op med deres mobiltelefon.


Når en person med adgangsrettigheder nærmer sig døren, vil den automatisk låses op, bare mobiltelefonens Bluetooth er slået til. Adgangsrettigheden kan på få sekunder slettes eller ændres i systemet, så mistede mobiltelefoner og medarbejdere, der stopper eller begynder, ikke udgør et sikkerhedsproblem.


For posten, bude, hjemmepleje mm. kan det betyde et farvel til store nøglebundter og slut med at vente på, at beboere kommer til dørtelefonen og åbner. Bekey kan integreres med dørtelefonanlægget i opgangen.


Bekey er opfundet (og ejet) af distributionsvirksomheden North Media, som selv stod med et akut behov for nogle år siden.


?Vi har egentlig udviklet BEKEY for at dække vores eget behov. Vi oplevede alt for ofte, at vores omdelere spildte kostbar tid på at blive lukket ind i opgangene. Eller at de skulle håndtere store nøglebundter, som kunne tabes og dermed betyde besvær og ekstra omkostninger for både ejendom og distributør”, fortæller Søren Holmblad, som er direktør i Bekey.


Bekey fungerer på alle smartphones samt mange klassiske mobiler. Til private hjem er udviklet en trådløs “motorvrider” der monteres på døren.


Systemet er dog ikke på markedet til private endnu, lancering til næste år.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.