Topmodellen LA970W er det mere luksuriøse, mens LA965W er mellemklassen. LG er klar med deres nye bud på 4K Ultra HD TV.
I løbet af efteråret udvider LG Electronics udbuddet af tv med Ultra-HD-opløsning (4K) med to nye modeller.
Topmodellen LA970W er et luksuriøst fjernsyn, der kommer med en automatisk udfoldelig 4.1-soundbar.
Mellemklasse-modellen LA965W har et retro-inspireret design og 2.1-lyd.
Begge modeller vil være tilgængelige i størrelserne 55 og 65 tommer.
Topmodellerne, LG 65LA970W og LG 55LA970W, bygger på LGs Nano Full LED-teknologi. Her sidder LED-lamperne til bagbelysning opdelt i zoner bagpå, for mere præcis styring, og det opleves som bedre kontrast.
Mellemklasse-modellerne, LG 65LA965W og LG 55LA965W har kant-LED.
Fælles for samtlige modeller er 200Hz-teknologien, som giver en øget bevægelsesskarphed, IPS-panel til bredere synsvinkel, Local Dimming for øget kontrast, Ultra HD-opskalering, Smart-TV med Magic Remote samt Cinema 3D, hvor der medfølger fire 3D-briller og to dual play-briller.
Modellerne er forsynet med en kraftfuld dual core processor og 8 gigabyte RAM, hvilket betyder at Smart-TV?ets apps både starter og reagerer hurtigt.
Pris og tilgængelighed
Premiummodellerne, LG 65LA970W og LG 55LA970W, er tilgængelig på det danske marked fra slutningen af august 2013 til en cirkapris på 54.999 og 39.999 kroner.
De retro-designede modeller, LG 65LA965W og LG 55LA965W, lanceres i midten af september med en cirkapris på henholdsvis 44.999 og 29.999 kroner.