Forside * Nyheder

Japansk opfinder vinder patentsag over Apple



Norihiko Saito er en glad mand. Han har lige fået, hvad der svarer til 18,5 mio. kroner af Apple.


Han har nemlig vundet en patentretssag mod den amerikanske gadget-gigant omkring det legendariske klikhjul, der sad i iPod?en. Det skriver Kyodo News.


I tiden før iPod Touch var modeller som iPod Classic og endnu ældre modeller styret med et klikhjul, som mange sikkert kan huske at have brugt til at navigere rundt i musikken med.


Det var en af de mange ting, der gjorde iPod?en lidt lækrere end konkurrenternes tilsvarende mp3-afspillere. Men det viste sig at Norihiko Saito havde opfundet det først. I 2008 lagde han sag an mod Apple, en sag, der er trukket i langdrag, formentlig også på grund af alle de andre patentretssager, Apple er involveret i.


Men i denne sag dømte retten altså til fordel for Norihiko Saito, der dog ikke fik helt så mange penge ud af det, som han havde håbet på. Søgsmålet lød på næsten 600 millioner kroner oprindeligt, men mon ikke Saito også værdsætter at kunne stikke 18,5 millioner ned i foret?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.