Forside * Nyheder

IFA-udstillingen tyvstarter i dag





 


Det ventes at IFA-udstillingen i Berlin kommer til at bugne med nyheder i år, indenfor 4K, OLED og mobil.


Der er lagt i ovnen til noget stort i år. Hvor IFA-udstillingen i Berlin godt har kunnet være lillebror til CES-udstillingen i Las Vegas, hvad nyheder angår, så er forventningerne tårnhøje i år.


I år ventes det at blive lige omvendt. At det er på IFA at nyhederne er, flere end på CES i januar.


Det har flere årsager. En af dem er Apple, en anden er 4K, en tredje er OLED.


Producenter som Samsung og Sony vil nå at præsentere mobil-nyheder før Apple. For Samsungs vedkommende med en ny Note III og et ur, mens Sony er klar med en smartphone af de store.


Men IFA vil først og fremmest svømme over i 4K. Vi forventer at se 4K (Ultra HD) her og der og alle vegne, og at TV-fabrikanterne faktisk benytter IFA til at lancere deres nyheder på den front.


Tidligere har det stort set kun været Philips, der brugte IFA til egentlige TV-nyheder, men i år ventes det at blive anderledes.


Indenfor OLED TV forventer vi at se nye modeller og nye prototyper, også indenfor 4K OLED. Samtidig vil skærmene blive større, end de 55″ der er størst i dag.


Man skal passe på med at love for meget, men med den aktivitet vi fornemmer allerede nu bag kulissen, der bliver årets IFA yderst interessant på nyhedsfronten.


 


Kalender


IFA åbner officielt fredag d. 6/9, men forinden er der forskellige præsentationer af nyheder. Her er nogle af de vigtigste:


Onsdag d. 4/9



  • Kl. 15 – Panasonic pressemøde
  • Kl. 16 – Sony pressemøde
  • Kl. 19 – Samsung Unpacked Event  (følg det her)

Torsdag d. 5/9



  • Kl. 11 – Samsung pressemøde
  • Kl. 12 – Philips pressemøde

 


T E M A


Vi samler alle nyhederne i IFA TEMA 2013


Hvad glæder du dig mest til at høre om?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.