Samsung er klar med det første buede TV i 4K Ultra-HD opløsning på IFA, en model på 65-tommer.
Det er med at holde tungen lige i munden, med alle de begreber der hæftes på forbruger-elektronikken lige nu.
Der er LED og der er OLED, de to må ikke forveksles. For mens OLED er fremtidens teknologi, så er LED TV nutidens. I mange år frem i tiden, vil vi fortsat have LED TV, og de bliver også bedre og bedre.
En af nyhederne her på IFA-udstilingen i Berlin, er at Samsung har formået at bøje en 65-tommer LCD display med LED bagbelysning. Dette vel og mærke et display med 4K Ultra-HD opløsning.
Så dette er intet mindre end en verdenspremiere. Verdens første buede 4K TV i 65-tommer.
Inden du nu tænker: Kom væk, giv mig et fladt, så bare rolig. Samsung laver et tilsvarende TV i en flad udgave, så det ene udelukker ikke det andet.
De buede LED TV er lige så rige på funktioner, som de øvrige Samsung TV. Find en liste over specifikationerne i galleriet ovenfor.
Pris og tilgængelighed er endnu ukendt.