Som vi fortalte fra IFA, så er Panasonic klar med kombinerede Blu-ray og HDD-recordere til Norden. Her er flere detaljer om dem, og nu også priser.
Panasonic er klar med kombinerede Blu-ray og harddisk-optagere til det nordiske marked. DMR-BCT83 og DMR-BCT73 hedder de to nyheder.
Med integreret W-LAN får du alle muligheder for at gemme, afspille og veksle mellem kanaler, programmer og optagelser i hjemmet. For eksempel kan du med multi-room streaming afspille programmer og optagelser i flere rum ad gangen. Blu-ray-optagerne betjenes nemt med intuitiv menu og fjernbetjening.
Udover at optage på harddisk og DVD/Blu-ray er det også en 3D Blu-ray-afspiller med 4K-opskalering.
Der er dobbelte HD-tunere til digitalt kabel-tv (DVB-C) samt to CI+ slots for krypterede kanaler. Det er muligt at optage to programmer, samtidig med at du ser noget tredje fra harddisk, Blu-ray eller DVD.
Stream til/fra tablet og smartphone
Det er også muligt at se et program i stuen, og på samme tid streame et andet, eksempelvis til en tablet eller et andet TV i huset.
Miracast er også understøttet, så du kan streame indhold fra Android (4.2 eller bedre) smartphone eller tablet.
Man kan også hente Panasonics egen DIGA Player-app til Android og Apple iOS. En app der gør det muligt at streame eller optage tv fra tablets og smartphones. I programmet kan brugerne søge efter nøgleord og hurtigt finde det indhold, de ønsker at se. Billedet kan flyttes mellem tv og smartphone ved hjælp af et simpelt træk med fingeren.
Spol tilbage i live tv
Den store model har 1 TB harddisk mens den lille har 500 GB.
Når recorderen ikke bruges så optager den med aligevel, og det betyder at der kan spoles 1,5 time tilbage i den tv-kanal der vises lige nu.
Fjernbetjeningen har funktioner som load-view, hurtigt skifte imellem to tv-kanaler, og der er tv-guide (EPG) indbygget. Og så er de blevet hurtigere, ting som Blu-ray/DVD-enheden og Direct Navigator starter på et sekund.
Stream til/fra netværk og tilsluttede enheder
I DLNA-netværket fungerer Panasonics blu-ray-optagere som en central server for film, video, foto og musik. De håndterer JPEG-filer, 3D-bilder i MPO-format samt MPEG2- og ACVHD-video direkte fra et SD-hukommelseskort.
Indholdet kan hentes fra andre endheder gennem netværket og som en klient. Panasonics nye blu-ray-optagere kan foruden hente indhold fra eksterne harddiske samt optagelser fra tilsluttede (video-)kameraer uden først at skulle bruge tid på at overføre indholdet til de integrerede harddiske.
Gennem eksterne USB-harddiske er det muligt at øge hukommelseskapaciteten på blu-ray-optagerne når som helst. Der kan registreres op til 8 eksterne harddiske med op til 2 TB lagerkapacitet på hver optager.
Optagelserne kan gemmes og på et senere tidspunkt afspilles direkte fra den eksterne harddisk.
Pris og tilgængelighed
- DMR-BCT73 koster kr. 5500,-
- DMR-BCT83 koster kr. 6500,-
De er tilgængelige på markedet i begyndelsen af oktober 2013.