Danskernes TV-brug er i forandring
Vi efterspørger ting som tilslutning af harddisk og indbygget internet-browser, når vi skal shoppe nyt TV.
Samsung har foretaget en undersøgelse hvor over 4000 personer fra Danmark, Sverige, Norge og Finland i alderen 18-65 år er blevet spurgt om deres TV-vaner.
Undersøgelsen viser, at efterspørgslen efter Smart TV-tjenester er stor blandt danskerne. Lidt under halvdelen af de adspurgte ser gerne adgang til internettet og film- og musiktjenester som en funktion i deres kommende TV, og godt hver fjerde har allerede muligheden i dag.
Men selvom det er blevet muligt at styre TV med både håndbevægelser og stemme i dag, så foretrækker vi fortsat TV-fjernbetjeningen. Hele 94 % af de adspurgte danskere svarer, at de fortsat ønsker at kunne styre TV’et med en fjernbetjening.
Undersøgelsen viser dog også, at cirka hver fjerde dansker godt kan se potentialet i at bruge mobiltelefonen eller tabletten som et alternativ til hvordan man kan styre TV’et.
Resultaterne
Uddrag af ‘Smart TV’-undersøgelsen udført af TNS SIFO sommeren 2013. Udført blandt 1050 danske respondenter mellem 18 og 65 år.
Hvilke funktioner ønsker du i dit TV (multiple choice)?
- 45% Internet/browser
- 45% Harddisk
- 35% Mulighed for at leje film
- 29% Ved ikke/kan ikke svare
- 26% Musiktjeneste
- 22% 3D
- 19% Mulighed for at downloade apps
- 13% Spil på TV’et
- 8% Touchscreen
Hvordan vil du kontrollere dit TV (multiple choice)?
- 94% Med fjernbetjening
- 23% Med smartphone
- 24% Med tablet
- 9% Med touchscreen
- 9% Med stemmen
- 5% Med bevægelse
- 3% Med tankens kraft
- 3% Ved ikke/kan ikke svare
- 2% Med øjnene