I al stilhed er opdateringerne af Apple TV lagt på is. Kan give dit Apple TV murstens-syge.
Den nye opdatering af medieafspilleren Apple TV er angiveligt trukket tilbage af Apple. Det er sket i al stilhed uden forklaringer.
Hjemmesiden imore vurderer at den mulige årsag er “murstens-syge” (bricking issues), hvilket er når installationen fejler og efterlader boksen hjælpeløs og ude at stand til at starte. Den er blevet til en “mursten” – en “dum” klods der intet kan.
Recordere.dk brugere har også beskrevet hvordan opdateringen fejlede, så de måtte have et USB-kabel i computeren og igennem en 45 min. lang geninstallation, før deres Apple TV virkede igen.
Apple selv har ikke fortalt noget om hvorfor den nye version 6.0 til Apple TV ikke længere er tilgængelig.
Opdatering: Nu er version 6.0 til Apple TV klar til download igen