Indledningsvis?
Der er gået nogen år siden The Third Street Saints tog kontrollen over Steelport. Og da The Saints indledningsvis lige redder verden endnu en gang lander de det måske mindst tænkelige sted for et slæng af deres karakter ? Det Hvide Hus, og nu sidder de på posten som præsident af Guds Eget Land, USA. Embedet bliver kørt ?Saints-Street-Style?, dvs. hurtigere beslutninger, damer, fester m.m.. Men på vej mod et pressemøde introduceres man på dramatisk vis for Zinyak, en relativt stor fyr fra ?det ydre rum? der længe har haft kig på vores planet. Hans umiddelbare plan er at indsamle de klogeste, mest intelligente, menneskelige eksemplarer vores planet har at byde på. Det kan du som præsident selvfølgelig ikke lade ske, men kampen mod Zinyak viser sig særdeles ulige og på trods af ihærdige forsøg er nederlag uundgåeligt?
Enter ?The Matrix?
Du vågner i din seng i en surrealistisk udgave af USA anno 1950?erne. Alt er fryd og gammen og du tosser lalleglad rundt uden tanke for eller idé om hvad der lige er foregået. Det er tydeligt at intet er som det skal være! Du er havnet i en Matrix-agtig verden der er styret af orden og regler, men med lidt assistance fra Kinzie (?s stemme) får du hurtigt gjort op med det regel-sæt og du er nu tilbage i Steelport ? eller er du? Kinzie er igen behjælpelig og fortæller dig at det man ser, ikke er virkeligt men blot en simulation sat i værk at Zinyak. I virkeligheden ligger du i en kapsel et sted i Zinyaks moderskib hvor du er koblet op til denne simulation af Steelport, og nu skal der så kæmpes hen imod at bryde fri af simulationen. Dette gøres ved at indsamle data-klynger, diverse hacking-opgaver, nedkæmpe fjender, overtage installationer og meget, meget mere. Alt dette skaber ustabilitet i simulationen og hjælper Kinzie til større og større kontrol over systemet. Ret hurtigt bryder hun programmeringen og du reddes ud af moderskibet. Men blot for at erfare hvor ?handlekraftig? Zinyak er? En voldsom aktion fra Zinyak får The Saints til at vende tilbage til simulationen for derigennem at kunne få ram på Zinyak. Hele plottet er meget Matrix-inspireret; den måde man hopper mellem simulation og virkelighed, den måde hvorved man forstyrrer simulationen for større kontrol over systemet osv. osv. ? Neo ville have været stolt.
Steelport?igen!?
Udover nogle ?alien twists? er Steelport som man forlod den i Saints Row The Third. I bund og grund er der ikke så meget nyt, hvilket er ærgerligt når nu man allerede en gang har udforsket Steelport. Der er selvfølgelig en ny storyline og historien i sig selv er fed nok med masser af “kill-the-alien-invaders”-missioner, men flere af de små sidemissioner (som der er rigtig mange af) er de samme som i 3?eren blot med f.eks. nye køretøjer/fartøjer. Det er stadig de samme butikker (med en lidt nyt tøj og tattoos) og stort set samme type køretøjer. Det helt nye er dog de super-kræfter man nu kan tillære sig ved at løse problemer/opgaver. Du kan super-hoppe, mega-sprinte, løbe på vægge, nedfryse fjender, kaste med lastbiler m.m.. Alt sammen ganske fine evner, men det gjorde bla. for mig var at jeg ikke længere stjæler biler og ligger og cruiser i Steelport og derigennem oplever byen, finder sidemissionerne, leger om man vil. I min anmeldelse af Saints Row The Third beklagede jeg mig over den ikke så ?levende? by, og nu er den næsten ikke eksisterende? Den er blot noget man bogstavelig talt springer over på vej til næste mission ? øv! Humoren i Saints row er (heldigvis) også den samme som tidligere: Grov, plat, for meget, politisk ukorrekt og helt igennem grinagtigt fantastisk.
Bundlinjen
Historien er i orden, den passer fint ind i det bizarre univers der er Saints Row. Men at rende rundt i Steelport (aliens og superkræfter eller ej) bliver hurtigt lidt trivielt – man har jo ligesom været her før. Der er dog en del undeholdning i at lege med sine superkræfter, jeg kan f.eks. rende rundt i lang tid og kaste med alt og alle med mine telekinetiske evner. De (som altid) mange og afsindige våben er også stadig et undeholdene element, eksempelvis får din “Dubster Gun” alle til at danse som sindsyge!
Grafisk er der sket en ændring ? til det værre, desværre. Generelt er spillet pænt grafisk uden at være fremragende men mange af detaljerne virker lidt sjusket udført. Og jeg er med på at vi er i en simulation af Steelport, og derfor er en del af de grafiske ?fejl? udført med vilje for at bevare illusionen?men det virker stadig lidt støvet, uskarpt og gnidret. Jeg havde egentlig glædet mig enormt til at spillet kom, men jeg sidder tilbage med en følelse af skuffelse. Saints Row har for mig ikke ramt det sted i mig det ellers plejer at ramme, så derfor er min bedømmelse af spillet heller ikke der hvor den var med Saints Row The Third. Humoren ?redder? som i de andre udgivelser spillet en del, men bare ikke nok. Planen var at denne udgivelse egentlig bare skulle være en udvidelse til Saints Row The Third og måske skulle udviklerne have holdt sig til den originale plan?
Karakter: 6/10
– Ude nu til PS3 og Xbox360
– Testet på PS3
