Forside * Nyheder

Sony Xperia i1 Honami får debut på IFA





 


Den nye Sony smartphone, kodenavn Honami, slippes fri på IFA-udstillingen i Berlin viser ny teaser.


Den næste topmodel smartphone fra Sony er på vej, en telefon der under udviklingen har gået under navnet Honami.


Det endelige navn ventes at blive enten Sony Xperia i1 Honami, eller blot Sony Xperia i1, og nu ved vi også hvornår vi sandsynligvis får den at se for første gang. Det bliver på IFA-udstillingen i Berlin, der ligger lige rundt om hjørnet (september), viser det seneste lækkede billede fra xperia.digi-wo.com (ovenfor).


Billedet følger tråden med de øvrige lækager der har været på den telefon, men nu med datoen 4. september. Det er den samme dato som Sony allerede har et pressemøde på IFA, hvor de nye produkter skal vises frem. Et pressemøde der allerede er annonceret – med uspecificeret indhold.


 







 


Hvad siger rygterne om Xperia i1 Honami ?


Rygterne går på et 5″ display, med Sonys Triluminos LCD. Det er full HD (1920×1080) med Sony?s X-Reality Engine.


Indeni skulle vi finde en Qualcomm Snapdragon 800 quad-core CPU, omkring de 2.3GHz i clockfrekvens. Dertil 2GB RAM, 16GB flash og et 3.000mAh battery.


Kameraet er der gjort noget særligt ud af. Det er en 20-megapixel Exmor RS sensor med bagbelysning (back-illuminated sensor) og optikken er Sony “aspheric” G-Lens tech samt en Xenon blitz.


Den nye smartphone er ikke en streg som på billedet øverst, rygterne siger 8,3 mm, med Sonys allerede kendte teknologi med en støvafvisende indpakning og vandtæt ned til 1 meters dybde.


 


Flere billeder


For lækkede billeder af Xperia i1 Honami se: Sony-objektiver sender fotos til smartphonen

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.