Forside * Nyheder

Sony teaser Honami-smartphone med 4K-kamera i ny video


4. September bliver en travl dag. To længe ventede gadgets skal konkurrere med hinanden om opmærksomheden.


For ud over, at Samsungs smartur GALAXY Gear bliver lanceret denne dag, så viser det sig nu, at Sony også vil vise deres nye flagskibs-smartphone frem på den dato.


Det er den rygte-omgærede Honami-model, som der netop er blevet lagt en teaservideo ud for på nettet.


I en pressemeddelelse skriver Sony endvidere, at ?Det bedste fra Sony bliver snart endnu bedre?. Det bakkes op af en hashtag på videoen, der hedder #bestofsony. En anden hashtag hedder #sept4, hvilket tyder på, at det vi ser i videoen vil blive annonceret 4. september.


Og det, man kan se i videoen er en smartphone, der ser meget slank ud, som har et stort kamera, og som sænkes ned i vand. Det passer ret fint med spekulationerne om Honami-modellen, der skulle have et 21 Megapixels kamera, der kan skyde video i 4K, og som flere andre Sony-modeller lige nu, er vandtæt.


Honami skulle efter sigende få navnet Sony Xperia Z1, når den endelig bliver lanceret.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.