Forside * Nyheder

Sony-objektivet sender fotos til smartphonen



Galleri: Billeder fra sonyaplharumors.com


 


Til iPhone og Android brugere, der gerne vil fotografere med smartphonen, men af og til savner et bedre objektiv med zoom.


Sony rygtes på vej med kamera-optikker til din smartphone, men der er ikke tale om et objektiv i gængs forstand.


Løsningen her er nærmere et digital-kamera, men uden kamera-kontroller og display/viewfinder. Det er bygget til at være partner med din smartphone istedet.


Billederne her ovenfor et lækket via hjemmesiden sonyaplharumors.com og viser hvordan “objektiverne” hægtes udenpå selve telefonen, men istedet for kabler eller optiske adaptere, så overføres billederne trådløst via WiFi.


De seneste rygter er meget udførlige og fortæller at de særlige “objektiver” hedder DSC-QX10 and DSC-QX100, og indeni sidder egen CCD-sensor, Bionz processor, Wifi, NFC og sågar et SD kort slot.


Den store model vil byde på en Carl Zeiss objektiv en stor 1-tomme sensor med 20 Mpixels og 3,6x optisk zoom. Den mindre udgave (billederne ovenfor) vil byde på en 1/2,3-tomme sensor på 18 Mpixel med en f/3,3-5.9 optik og 10x optisk zoom.


Objektiverne vil være tilgængelige for både Android og Apple (iOS).


Pris og tilgængelighed er endnu ukendt.


 


To lækager i samme billeder


Telefonen på billederne er efter sigende den kommende Sony Xperia i1 Honami, som præsenteres på IFA-udstillingen til september. Så mon ikke vi får disse nye objektiver at se der også.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.