Forside * Nyheder

Om få år kan din højttaler være gennemsigtig




Jeong-Yun Sun (tv) og Christoph Keplinger (th) med deres højttaler. Foto: Eliza Grinnell / phys.org



 


En højttaler hvor membranen er gennemsigtig gele? Det er hvad forskere fra Harvard nu kan fremvise.


Forestil dig et højttaler-system i hjemmet der er helt gennemsigtigt, eller vinduer med indbygget elektronisk støjreduktion, som det kendes fra hovedtelefoner, så der er helt stille i hjemmet.


Det kan blive virkelighed i nogle år. Forskerne Jeong-Yun Sun og Christoph Keplinger, fra Harvard-universitetet i USA, kan nu demonstrere en gennemsigtig højttaler-membran, baseret på ion-teknologi. Det skriver phys.org.


Selve højttaler-enheden består af to lag saltvands-gele, med et isolerende lag gennemsigtigt gummi imellem. Der er tale om en fuldtone-enhed, med et frekvensspektrum på 20 Hz til 20 KHz.


Forskerne forestiller sig at teknologien også kan videreudvikles til displays på TV, smartphone, tablet og computer. Så der foran hele skærmen sidder en gennemsigtig højttaler, i hele displayets størrelse.


De mener endda at det engang ude i fremtiden bliver muligt at benytte teknologien til briller, der selv kan skifte imellem vidvinkel, tele-objektiv og læsebriller, blot ved at du fortæller hvad du vil se.


Hvorvidt alt dette bliver muligt må tiden vise, men spændende tanker.


Tjek videoen herunder for en demonstration af deres laboratorie-højttaler.


 



Video der demonstrerer den transparante højttaler-enhed.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.