Forside * Nyheder

Ny hastighedsrekord for Twitter: 143.199 tweets i sekundet


Twitter har netop offentliggjort, at der er sat en ny rekord i tweets per sekund: 143.199 tweets i sekundet.


Rekorden blev slået for et par uger siden, d. 3. august. Her viste japansk tv Anime-klassikeren ?Castle In The Sky? fra 1986, og det fik japanerne helt op på Twitter-mærkerne. Peaket kan ses på billedet ovenfor.


?Castle In The Sky? bliver vist på japansk tv hvert år, og siden 2011 er der gået sport i at ?hjælpe? filmens to hovedpersoner med at kaste en spell et bestemt sted i filmen ved at poste på sociale medier. Og det fik altså en hel masse mennesker til at tweete samtidig den dag.


I 2011 satte ?Castle In The Sky? også ny rekord, dengang dog kun med 25.088 tweets i sekundet. Før den seneste visning af ?Castle In The Sky? var rekorden 33.338 tweets i sekundet. Hvilket betyder at den nye rekord næsten er en femdobling af den tidligere rekord.


Twitter har brugt lejligheden til at fortælle om de indsatser, de har gjort for at undgå Twitter-sammenbrud á la dem, der skete tonsvis af under VM i fodbold i 2010. Det kan du læse mere om HER.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.