Parallels Access er en app til iPad, som kan tilgå din PC/Mac, og styre programmerne med touch, næsten som var de lavet til iPad.
Remote Desktop, fjernskrivebord, er ikke noget nyt. Heller ikke til iPad.
Men Parallels Access gør det du har savnet, det omdanner de almindelige applikationer til PC eller Mac, så der kan arbejdes med dem via touch på iPad.
Så det er ikke en kopi af skrivebordet fra Pc/Mac du ser i Parallels Access, men derimod de enkelte programmer præsenteret som apps. Dette med samme kontrol som du ville forvente af en iPad app, ting som scroll med fingeren, touch for klik, swipe, pinch-zoom og endda med copy/paste af tekst og grafik til/fra iPad.
Nøglefunktioner er:
- Parallels Access App Launcher
Start enhvert desktop program som var det en iPad app.
- Flydende scroll og navigation
Brug de iPad-kontroller du kender. Swipe med en finger for at scrolle, tryk på skærmen for at klikke, zoom ind/ud med fingrene.
- Optimeret til langsomme forbindelser
Er brugbart selv på langsomme netværksforbindelser
- App Switcher
Hurtigt skifte imellem de åbne PC/Mac applikationer
- SmartTap med forstørrelsesglas
Et lille forstørrelsesglas hjælper med at trykke præcist.
- Drag & drop
Marker tekst og grafik, og træk det derhen hvor det skal være
- Copy & paste
Kopier og sæt ind til/fra enhver PC/Mac applikation. Det kan både være imellem to desktop-programmer, eller til/fra iPad apps.
- Fuld skærm
Maksimer PC/App applikationer til iPad skærm
Tilslut til lige så mange computere som du vil. Eksempelvis en computer på kontoret og en derhjemme. Der installeres en applikation på de computere som skal tilgås.
Forbindelsen imellem iPad og computer(e) kan etableres både via mobildata (3G, LTE) og WiFi.
Parallels egen introduktions-video til Access
Pris og tilgængelighed
Parallels Access sælges kun i abonnement og koster $80 (~kr. 450) per år.
Der er en prøvetid på 90 dage, hvor det er helt gratis at bruge.