Forside * Nyheder

Ingen knapper på siden af LGs nye mobil-flagskib


Det er efterhånden blevet lidt af en konvention, at volumenknappen på en smartphone sidder på siden af telefonen. Men sådan behøver det ikke at være.


Det mener i hvert fald LG, der netop har løftet sløret for deres nyeste flagskibstelefon, LG G2. Her er der slet ingen knapper på siderne. I stedet sidder volumenknappen, der også fungerer som genvejsknap til Quick Memo og kameraet, bagpå. Ifølge LG er det nemmere at nå knapperne på bagsiden end på siden, fordi telefonerne efterhånden er blevet temmelig store.


LG har nu ikke forsøgt at hive udviklingen i den anden retning, G2?erens skærm er på 5,2?, lige 0,3? større end ærkekonkurrenten Samsungs flagskib, GALAXY S4. Skærmen går næsten til kant, rammen er kun på 2,65 mm tyk omkring siderne på skærmen.


Den store skærm kræver en del batteri, så derfor har LG knaldet et 3000 mAh-batteri i telefonen, måske belært af GALAXY S4?erens horrible batterilevetid. Kameraet ombord er på 13MP og har OIS.


Ganske interessant kan telefonen spille musik i 24-bit/192kHz, men om selve hardwaren og converterne leverer en lydkvalitet, der passer til, må tiden vise.


Derudover er specifikationerne ganske 2013-agtige, der sidder en quad-core Snapdragon 800 på 2,26 Ghz i den, frontkameraet er på 2.1MP og CPU?en har 2GB RAM at lege med. LG G2 kører med Android 4.2.2 og kommer i sort og hvid.


Den fås med 32 og 16 GB lagerplads. Den bør komme til Danmark indenfor de næste to måneder, skriver LG i en pressemeddelelse, men prisen er fortsat ukendt.


 


Læs også:


LG G2 smartphone afspiller highend lyd


Bliv testpilot på LG G2 smartphone

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.