Hvis du havde sat næsen op efter at købe en Chromecast, når den lander i Danmark, og bruge den til lokal streaming af indhold, så bliver du snydt.
Tredjeparts-udviklerne var ellers hurtigt ude med apps til Android, der gjorde det muligt at bruge Chromecast som en slags AirPlay-enhed, hvor man kunne streame indhold fra sin Android-device direkte til Chromecast-nøglen.
Men den seneste update til Chromecast har lukket det hul, som apps som AirCast/AllCast indtil videre har benyttet sig af. Google vil angiveligt tvinge folk op til skyen.
Det officielle udviklerkit til Cast-systemet er endnu ikke udgivet, så visse udviklere har udtrykt håb om, at det igen vil være muligt at streame lokalt med tredjeparts-apps, når endelig udviklerkittet lanceres.
Annonce: