Forside * Nyheder

40% mindre internet-trafik, da Google gik i sort




Kilde: GoSquared



 


Google oplevede et globalt udfald hvor alle tjenester var i sort, og det betød at hele internettet gik 40% ned i trafik.


Lørdag gik Google i sort, i et sjældent udfald der angiveligt ramte alle Google-tjenesterne samtidig.


Det betød ingen Google søgning, ingen YouTube, ingen Gmail eller Google Drive osv.


Udfaldet blev dog næppe registreret af så mange herhjemme, da det skete ca. kl. 01:37 natten til lørdag, og det var heller ikke noget der varede i flere timer. De enkelte tjenester kom online igen iløbet af 1-5 minutter.


Så det interessante er ikke så meget at Google kunne fejle, der sker trods alt fejl i IT-systemer hele tiden, verden over. Det interessante er følgevirkningen.


For ifølge web-analytikerne fra GoSquared, så forsvandt hele 40% af internettets samlede trafik, da Google døde. Det er det der kan ses på grafen her ovenfor.


Så der kan vi se hvor store Google egentlig er på internettet, når det hele tælles med.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.