Bang & Olufsen opdaterer Beovision 12 med ny moderne indmad, og lancerer et nyt home cinema system.
Hvis rygterne her i recordere.dk forum ellers taler sandt, så er B&O ved at være klar med næste Beovision TV. Der er tale om en ny og opdateret udgave af Beovision 12.
Den nuværende udgave af BV12-modellen blev lanceret på CES-udstillingen i januar 2012, men siden har B&O rykket på teknik-siden, og udviklet en mere moderne “TV-indmad”, der nu sidder i både Beoplay V1 og Beovision 11, og snart også i Beovision 12 New Generation.
Det nye BV12 med motorfod |
Når det nye TV kommer vil det kunne fås både som væghængt (som nu) og i en model med motoriseret gulvstand (som BV11). Prisen angives til kr. 85.200,- for TV’et og kr. 12.000 for motorfoden.
Rygterne peger lige nu mod en lancering af det nye Beovision 12 d. 14. august.
Beosystem 4
Samtidig lanceres et nyt home cinema system fra B&O, Beosystem 4, lyder rygterne.
Det kan bruges sammen med Beovision 12 som central enhed for billede og lyd, som det kendes fra AV-receivere.
Detaljerne om dette system er endnu ukendte, men prisen rygtes at blive kr. 27.995,-
Sådan ser Beosystem 4 muligvis ud
Vi følger selvfølgelig op med mere i forbindelse med lanceringen.