Nu forsvinder kravet om minimum 4 ekstra TV-kanaler til suplement, men grundpakken slipper du ikke for.
Fra i dag er der mere frit valg på TV-hylderne hos landets største tv-distributør, YouSee, men kun som tilvalg til grundpakken.
Men der er aligevel nyheder. Kravet om at man som minimum skulle aftale fire ekstra-kanaler forsvinder, og kataloget er blevet større. Der er langt flere kanaler at vælge til.
?Det er lidt af en historisk begivenhed, at man nu får adgang til at abonnere på tv-kanaler enkeltvist. Det imødekommer et længe næret ønske blandt mange kunder om at få mere fleksible tv-løsninger med flere valgmuligheder”, siger Ulf Lund, TV-direktør i TDC Group.
Lanceringen af denne mere frie type à la carte tv har været en udfordring både for producenter, tv-stationer og distributører.
I årevis har alle rettighedsaftaler og forretningsmodeller været baseret på, at tv-kanalerne blev distribueret i pakker, og dermed var garanteret at nå ud til et stort antal husstande. Med à la carte valg er der langt større usikkerhed om udbredelsen og dermed de mulige annonce- og abonnementsindtægter.
?Det har været en lang og sej proces over flere år, hvor nogle mere end andre har forstået behovet for at skabe mere valgfrihed. Men nu er det lykkedes at få næsten alle til at spille positivt med, og det er efter min mening en stor præstation af hele branchen?, slutter Ulf Lund.
Der kan vælges imellem mere end 100 tv-kanaler i det nye YouSee á la carte tilbud.
Læs også: Viasat ventes også a la carte
Mere om YouSee à la carte tv
|