Forside * Nyheder

Don Mattrick forlader Microsoft og går til Zynga


 


Han var en af Microsofts mere kendte ansigter, men nu er han ude. Don Mattrick skal være chef for Zynga.


Han har med Kinect og Xbox 360 været med til at sætte en hel ny dagsorden for spilkonsoller og deres interaktion med husets andre underholdningsplatforme. Det har gjort ham til en af Microsofts få ?rockstjerner?, man kendte navnet på. Det var således ham, der introducerede Xbox One til verden både ved Microsofts egen presseevent i maj og ved deres E3-pressemøde i juni.


Men fra på mandag arbejder Don Mattrick ikke længere hos Microsoft. Mattrick, der er en af de mere karismatiske Microsoft-folk, der har stået for nye produktpræsentationer, var en populær mand, både internt i Microsoft og blandt spilfans og pressen, blandt andet på grund af sit venlige humør og hans ægte passion for spil. Det er ikke for ingenting, at verden har betragtet ham som ?Mr. Xbox?.


Den førnvævnte passion tager han nu med over i casual gaming-verdenen. For i sit nye job skal Don Mattrick nemlig være topchef for hvad, der formentlig er verdens største casual gaming-firma, Zynga. Det går ikke helt så godt for Zynga, som det gjorde, dengang Mafia Wars og Farmville var på deres højeste, og måske er det netop for at få nye, innovative kræfter til, at Zynga netop tilbyder topposten til en mand som Mattrick.


I en intern medarbejder-email (der dog ikke er mere intern, end at Microsoft har lagt den ud på deres pressesite) takker CEO Steve Ballmer Mattrick for at have ført Microsoft ind i en deres mest succesrige forretningsområder, og ønsker ham held og lykke i jobbet, som Ballmer kalder ?en fantastisk mulighed? for Don Mattrick.


Mattrick var i øvrigt allerede som 17-årig aktiv i spilbranchen, hvor han bl.a. var med til at lancere spillet Test Drive til Commodore 64. Han har også tidligere været blandt spiilgiganten EAs øverste chefer.


Der er ikke meldt noget ud om en eventuel afløser for Don Mattrick.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.