Forside * Nyheder

Dell på vej med en slags business-Chromecast


Det er åbenbart voldsomt populært at lave HDMI-nøgler lige for tiden.


Ud over Googles netop lancerede ? og allerede totalt udsolgte ? Chromecast-nøgle, forlyder det nu, at Dell er på vej med Project Ophelia, som de fleste ellers troede var et luftkastel. Der har nemlig være helt stille om projektet siden, vi først hørte om det til CES-messen i januar-


Men Ophelia skulle angiveligt være en HDMI- nøgle, der laver enhver skærm med HDMI-stik om til en Android-maskine. Der er nemlig en Android-pc ombord i den lille nøgle.


Det står stadig ikke klart, hvordan enheden bliver styret, om den f.eks. har Bluetooth, så man kan koble mus og tastatur til den. Men hvor Chromecast altså kun er lavet til at streame indhold fra skyen, og i øvrigt er baseret på en skrabet version af ChromeOS, så er Ophelia angiveligt baseret på Android, og kan meget mere.


Idéen er at man ved at tilgå en hvilken som helst skærm kan forbinde sig til skyen og få adgang til såvel sine dokumenter som de programmer, man har behov for. Med andre ord behøver man ikke længere at slæbe rundt på en laptop, så længe der er en skærm og et tastatur og en mus, der hvor man skal hen.


Project Ophelia er ifølge PC World lige røget ud til tester-miljøet, og vil blive tilgængelig for $100 dollar (ca. 600 kroner omregnet), når den lander i butikkerne et sted mellem august og oktober.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.