Forside * Nyheder

Telenors nye streamingtjeneste er nu i beta


Comoyo View er en ny abonnementsbaseret streamingtjeneste


 


Comoyo View hedder den nye skandinaviske streamingtjeneste, der skal prøve at vinde kunder fra Netflix og de andre.


Et nyt skandinavisk alternativ til Netflix er på vej. og den åbnede i en beta-udgave i Norge i dag. Det skriver Kampanje.


Forleden indrømmede Telenor at de blev taget på sengen af Netflix. De amerikanske streaming-gigant åbnede simpelthen i Skandinavien før det de selv regnede med, og det betød at de ikke selv nåede at blive klar.


Comoyo eksisterer allerede som filmtjeneste med filmleje, men trods Netflix indtog fortsatte de arbejdet med deres egen version af en abonnementsbetalt streaming-tjeneste.


 



 


Comoyo View


Comoyo View hedder den nye tjeneste, der åbnede i Norge i dag og senere kommer til Danmark også. De kalder lanceringen for en “åben beta”, og lokker med 2 måneders gratis streaming.


Prisen for Comoyo er 99 kr/måned i både Norge og Sverige. Det er 20 kroner dyrere end Netflix, men på niveau med bl.a. YouBio herhjemme. Comoyo forklarer det med at indholdet er nyere og dermed dyrere i indkøb.


Ligesom YouBio og Stofa Smart TV så har Comoyo aftaler med C More om videredistribution af deres indhold, men de har også egne aftaler der omfatter Walt Disneys ABC-indhold, Turner og Viacom.


I beta-udgaven er der adgang til ca. 1000 film og 40 tv-serier. I den endelige udgave vil der være ca. 3000 film og 170 tv-serier.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.