Linn Akubarik er resultatet af 40 års viden og knowhow, og så er den aktiv – med egen forstærker.
Aktive højttalere er det nye sort. Efterhånden som de traditionelle stereo-anlæg udgår, og erstattes af medieafspillere og computere, opstår behovet for flere højttalere med egen indbygget forstærker, og ikke kun i den billige ende af skalaen.
Linn Akubarik hører til i det øvre highend-segment. Det er en fuld aktiv gulvhøjttaler, så du blot skal tilslutte en signalkilde (evt. igennem en forforstærker), for at få et enkelt vellydende musiksystem. Højttalerne skal kun bruge strøm og signalkabel.
Forstærkermodulet og aktivkortene er placeret på samme printkort og er integreret i højtaleren. Det skaber den kortest mulige signalvej og minimerer risikoen for støj. Linn’s egen patenterede Dynamik-strømforsyning sørger strøm til forstærkerkredsløbene.
I Akubarik er Linn gået tilbage til sine rødder, og har videreudviklet på sit isobariske bas-system, hvor to basenheder sidder lige efter hinanden. Det giver ifølge Linn en ren og dyb bas.
Til det øvrige frekvensområde benyttes Linn’s 3K-enhed, der huser mellemtone, diskanten og “super-diskant”. De enheder sidder tæt, hvilket giver oplevelsen af en lyd der “udspringer” samme sted fra.
Linn Akubarik fås i hvid, sort ask, rosentræ, kirsebær, valnød eller eg. Desuden er det mu-ligt at tilvælge højglans i mere end 200 forskellige farver. 3K-enheden fås i sort eller sølv. Foden er i sortmalet stål.
Pris og tilgængelighed
Linn Akubarik koster kr. 71.500,- per styk.
Find nærmeste forhandler hos Linn
Kilde: Scala Hifi