Måske er det kommende iWatch fra Apple på vej i den helt gale retning.
Hvad er det mest irriterende, når man står udenfor i forsommer-solen med sin iPhone eller iPad? At man ikke kan se ret meget på skærmen, med mindre man skruer HELT op for lysstyrken.
Det har altid været en af de E-ink-baserede e-bogslæseres fordele, at man kan læse på dem udendørs.
Forestil dig nu, at dit ur er lavet med den samme displaytype som iPad og iPhone. Du kan hurtig få brugt det meste af batteriet på uret, hvis du er meget udenfor, for det vil kræve at lysstyrken er helt i top, hvis du overhovedet skal kunne se noget på ?urskiven?.
Firmaet E Ink har dog lugtet lunten. Hvis Apples smart-ur sætter en bølge i gang er firmaet klar til at levere skærme til alverdens smarture ? med den fordel, at de er læsbare i dagslys, relativt flade og lette at bøje (bill. tv.)
En enkelt smartur-producent er allerede sprunget med på vognen. Det er Sonostar, der netop har lanceret et ur på Computex-messen i Taipei med navnet Sonostar Smartwatch (bill. th.) De har benyttet bøjeligheden til at lave et ur med en kurvet overflade. I følge E Inks pressemeddelelse hedder uret dog Sono Smart. Men det gør vel ikke den store forskel, bare de ved, hvad uret hedder, når det rent faktisk bliver sat til salg.
Ifølge Sonostars hjemmeside virker uret øvrigt med både iPhone og Android-telefoner.