En ny og mindre udgave af Sony Xperia Z, med 4,6 tommer skærm og mulighed for at filme under vand.
Forleden udkom Sony Xperia Z, der er en Android smartphone med en 5″ skærm.
Nu kommer den nye og mindre Xperia ZR, der har en 4,6″ HD Reality skærm, 13 megapixel kamera, Qualcomm Snapdragon S4 Pro quad-core 1,5 GHz processor og 4G LTE.
Telefonen er støvafvisende og vandtæt i overensstemmelse med IP55 og IP58. Det betyder at du kan holde den under ferskvand, ned til 1,5 meters dybde, i op til 30 minutter ad gangen. Der er en dedikeret kameraknap, der også er aktiv selvom skærmen er låst.
Kameraet har HDR (High Dynamic Range), og det til både billeder og video. Med Burst Mode kan der tages 15 fotos per sekund.
Med Battery STAMINA Mode lukkes batterikrævende applikationer automatisk, når skærmen er slukket, og de startes automatisk igen, når skærmen tændes. Det forøger batteri-tiden, og giver op til 4 gange bedre stand-by tid.
Skærmen drives af Mobile BRAVIA Engine 2, hvor teknologien for billedgengivelse på Sony TV også er puttet ind i smartphonen.
Sony Xperia ZR kommer i farverne sort, hvid, pink og mintgrøn.
Sony Applikationer
“WALKMAN”-, album- og filmapplikationer giver mulighed for at finde online og offline indhold gennem en enkelt indgang med nye måder at nyde og dele indholdet på. “WALKMAN”-applikationen giver adgang til al din downloadede musik, et bibliotek med over 20 millioner sange at udforske fra Music Unlimited, der er Sonys musiktjeneste.
Albumapplikationen giver nem adgang til Facebook-venners billeder og til at gennemse billeder efter lokalitet. En ny funktion ved denne app er “Faces”, som genkender og sorterer ansigterne i dit fotoalbum, så du kan tagge eksisterende kontakter eller tilføje navne til kendte ansigter.
Pris og tilgængelighed
Xperia ZR lanceres i Danmark i 3. kvartal.
Prisen ventes at lande omkring 4.000 kr (uden abonnement).