Forside * Nyheder

Sådan vil Apple undgå at betale skat


Det kan være problematisk for en stor, amerikansk virksomhed at tjene penge i Europa. For hvis pengene skal hentes hjem til USA, skal der nemlig betales en masse skat af dem.


Det undgik Microsoft blandt andet ved at købe Skype, der på det tidspunkt var registreret som en europæisk virksomhed. På den måde forblev pengene i Europa, fordi udgiften var europæisk.


Apple har ikke helt mulighed for at gøre det samme, så i stedet har de nu annonceret, at de vil begynde at købe de aktier, der er faldet i værdi, tilbage fra aktionærer, der så i stedet kan få lov at købe obligationer i firmaet. Det skriver The Register.


Det betyder imidlertid, at Apple skal gøre noget, de aldrig har gjort før ? sætte sig i kæmpestor gæld.


På den måde kan de nemlig låne pengene i Europa, og dermed nedbringe den store kapitalklump, de har liggende på vores side af Atlanten. Ifølge The Register, er Deutsche Bank allerede i gang med at forberede udstedelsen af obligationerne.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.