Forside * Nyheder

Rygte: Xbox One får Remote Play

 



En ny funktion på Xbox One gør det muligt at overdrage personlige spil-funktioner til andre på netværket i følge nye rygter.


?Jeg skal lige på toilettet, kan du ikke lige spille for mig, mens jeg er væk??


Det spørgsmål er nok blevet stillet mere end én gang foran alverdens spilkonsoller. Men hvad nu, hvis ens gaming-makker ikke sidder lige ved siden af én, men i stedet spiller med én via netværk på den anden side af kloden?


Det problem løser Xbox One muligvis. Ifølge kilder, som websitet Polygon.com har talt med, demonstrerer Microsoft lige nu for specielt udvalgte mennesker en ny funktion til netværksspil. Angiveligt skulle man kunne overdrage sine spilfunktioner til andre folk, der også er koblet op på netværket med en Xbox One.


Hvis man for eksempel Skyper samtidig med at man spiller (som det blev demonstreret i forbindelse med Xbox One-launchen), kan man i følge disse nye rygter flytte rundt med styringen af karakterer reltativt let. Denne Remote Play-funktion kommer også til at være en del af nyhederne i PlayStation 4, så der er god grund til at tro, at Microsoft også putter funktionen ind i Xbox One.


Måske er det en af de ting, Microsoft vil demonstrere om et par uger, når de har indkaldt til pressekonference under E3-messen i Los Angeles.

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.